Bemærk: Kan ikke garanteres før jul. Se dato på varen.
Forventes på lager: 05-01-2026
Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere Ledelse i praksis 6. udgave. Med status som en klassiker inden for mange videregående uddannelser, ikke mindst inden for akademiuddannelserne, har bogen igennem en længere årrække været med til at belyse samt forny fagets forskellige områder, teorier og tankegange.
Denne 6. udgave er en videreudvikling af forlagets tidligere udgaver og således opdateret i overensstemmelse med udviklingen i de krav, der stilles til faget på de uddannelser, hvor ledelsesfaget indgår.
Som en fornyelse har vi opdelt bogen i fire dele, som hver især favner forskellige områder inden for ledelse. Denne opdeling er sket for at skabe et endnu bedre overblik over fagområdet. De fire delområder er følgende:
Del 1: Indledning og ledelsesperspektiver
Del 2: Personligt lederskab
Del 3: Ledelse og medarbejdere
Del 4: Ledelse i organisationen
Faget ledelse er i konstant forandring, hvilket har foranlediget, at vi har fornyet 6. udgave med områder som ledelse af forskellige generationer, AI – generativ kunstig intelligens og forståelsen af bæredygtighed set i en ledelsesmæssig sammenhæng.
Ligeledes er forståelsen af fagområderne styring og ledelse samt magt og indflydelse blevet fremhævet som en del af ledelse i praksis. Dette er sket for at betone områdernes afgørende indflydelse på den ledelsesmæssige kontekst.
Teamsamarbejde er vigtigere end nogensinde, hvorfor dette er tydeliggjort, lige som distanceledelse er blevet videreudviklet i erkendelse af, at det er en vigtig del af manges praktiske arbejdsliv.
Områder som motivation, kommunikation og konflikthåndtering er en fast del af faget Ledelse i praksis og er blevet opdateret i forhold til seneste viden.
Med Ledelse i praksis 6. udgave introducerer vi også Trojka Universet. Trojka Universet består af en række bogtitler suppleret med tilhørende website samt en mobil app. På den enkelte bogs website kan du som læser frit downloade PowerPoint til de enkelte kapitler, samt hente supplerende materiale fx en skabelon til brug i forbindelse med udarbejdelse af Erhvervscase. På mobil app’en kaldet Trojka Ekstra App kan du teste din viden, udarbejde vurderinger af ledelse i din organisation og udarbejde diverse profilanalyser.
Se vores store udvalg af notesbøger i høj kvalitet. Vi har bl.a. notesbøger fra mærker som Moleskine og Paperblanks.
| Forlag | Trojka |
| Forfattere | Lone Hermann, Erik Staunstrup, Jens Nyeland Handberg og Niels Vestergaard Olsen |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 6. (05-01-2026) |
| Oplag | 1. (05-01-2026) |
| Første udgivelsesår | 2009 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 386 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 1mm, H: 1mm, D: 1mm, Vægt: 1g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788771541823 |