Forventes på lager: 07-09-2016
Trods sin forlovelse med en ung pige af god familie, lod Erik Kryger det hele i stikken og giftede sig med en tjenestepige i stedet. Hans far, fabrikant Kryger, tilgav ham aldrig og da Erik dør og efterlader sin kone og datter i fattigdom, nægter han at modtage dem på Villa Elysium. Men da både enkefru Kryger og hendes datter Anna Grethe flytter ind i nabolaget, tør den gamle mand alligevel op. Anna Grete charmerer sig også straks ind hos skovridder Berg og hans lille, trinde kone – og hos det unge selskab på skovriddergården. Kun Thora Pihl synes ikke at bryde sig om hende, men hun har i hemmelighed sine egne årsager til at foragte Anna Grethe. Og da den unge direktør Poul Lund træder ind på scenen, bryder hemmelighederne i brand …
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.
| Forlag | Lindhardt og Ringhof |
| Forfatter | Johanne Korch |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 07-09-2016 |
| Udgiver | Lindhardt og Ringhof |
| Sideantal | 159 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 1501 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788711486214 |