Magerens Arvtager: Skyggespillet 2. del (Ebog, epub, Dansk) af Martin Johansen

Magerens Arvtager: Skyggespillet 2. del

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Martin Johansen

Forlag: Elementaurus
Kort beskrivelse
… Jorden foran den sorte sten begyndte at bølge op og ned. Straks efter brød en knokkelhånd gennem jordskorpen og begyndte at stemme imod og trække sig op. Skrækslagen knugede Dosimo sin hellige sølvamulet for at påkalde sig Mirons beskyttende kraft. Slettemanden og dværgen stillede sig side om side med hævede våben, og Kimayor begyndte febrilsk at mumle ordene til en kraftig besværgelse. Nu begyndte resten af skelettet at dukke op. Først den ene arm, så fulgte kraniet, overkroppen, den anden hånd og til sidst rejste det sig langsomt op … Undervejs på deres hemmelige opgave for at befri en Kiwar fra det berygtede fængsel i Zoinar, støder de fem rejsende på store problemer og farer undervejs. Blandt dem selv er der både mystik og stærke følelser på spil, og deres opgave bliver ikke nemmere, da århundreder gammel magi træder i kraft, og en magtfuld fjende sætter jagten ind. Voksende uro blandt de adelige truer sammen med dødsgudens fanatikere både dronningen selv og hendes forsøg på at bringe Niacondra på fode igen. Kan de Fem nå frem til deres mål i tide? Og har Kiwaren virkelig løsningen på dronningens og landets problemer?

PRIS
45,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Magerens Arvtager er bind to i fantasytrilogien Skyggespillet, men kan læses uafhængigt af den første bog i serien, Skyggen over Niacondra. Serien er hovedsageligt rettet mod børn og unge, men kan læses af alle eventyrglade læsere. Magi, humor, mystik og romantik samt mere alvorlige emner som krig og tortur væves sammen i historien om Magerens Arvtager. Grundlæggende værdier i form af venskab, troskab og loyalitet kommer til at stå sin prøve i fortællingen om de mørke og dystre hændelser i det lille land Niacondra, som kun langsomt er ved at komme på fode igen efter mange års uroligheder og borgerkrig. Helt almindelige folk forvandles uden varsel til blodtørstige snigmordere og endnu flere er forsvundet sporløst. Den unge dronning i landet forsøger desperat at opklare årsagen til problemerne, men indsatsen besværliggøres af politisk modstand fra indflydelsesrige, adelige familier. Et medlem af Niacondras ærefulde krigergruppe, Kiwarernes kreds, holdes uofficielt fængslet og besidder muligvis vitale oplysninger om mysteriet. I al hast og hemmelighed har dronningen derfor sendt en lille broget gruppe på fem personer af sted for at befri Kiwaren. De fem kommer ud for mange strabadser og megen modgang undervejs, og deres indbyrdes forhold bringer både glæde og sorg. Hvor går grænsen mellem deres loyalitet overfor hinanden og dronningens opgave? Hvor meget kan og vil man give af sig selv for at hjælpe andre? Hvad sker der, når grænserne mellem ondskab og godhed bliver så udviskede, at det er svært at skelne, om man er på den ene eller anden side?

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Elementaurus
Forfatter Martin Johansen
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgave 2. ebogsudgave
Udgivelsesdato 02-04-2018
Udgiver Niacondra
Serie Skyggespillet
Serienummer 2
Illustrator Lars Madsen
Filtype epub
Filversion 2.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 1410 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788797056011