Forventes på lager: 21-06-2018
I sit forord kalder Elisabeth Lyneborg selv "Manden fra Farum" et udtryk for den drøm, som Peter Lassens livshistorie skabte i hende. Det er ikke et forsøg på en biografisk gennemgang af Lassens liv, men derimod en biografiroman baseret på en vaskeægte eventyrers liv.
Efter megen modgang i Danmark besluttede Peter Lassen sig for at prøve lykken i Amerika. Hurtigt fik han succes i sine bestræbelser, og efter at have engageret sig politisk, blev han præsident for en nordcalifornisk republik. "Manden fra Farum" er historien om en mand, som kun de færreste kender i Danmark, men som har fået opkaldt adskillige lokaliteter – og sågar en vulkan – efter sig i USA.
Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse menneksker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.
| Forlag | Lindhardt og Ringhof |
| Forfatter | Elisabeth Lyneborg |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 21-06-2018 |
| Udgiver | Lindhardt og Ringhof |
| Sideantal | 126 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 2128 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788711809648 |