Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 05-11-2010
Matissekapellets indflydelse på moderne religiøs kunst er blevet sammenlignet med Den Franske Revolutions betydning for Frankrig. Umådelig stor, sammensat og grænseoverskridende har kunstnerens lyst været til at involvere sig i den lille kirkes tilblivelse i en by i Sydfrankrig. Henri Matisse betragtede selv kapellet i Vence som sit mesterværk.Gennem fire år var Matisse dybt engageret i at gennemføre sit arbejde med kirkerummet og fire af kirkens hovedværker: Livets træ, Jomfru Maria, Sankt Dominicus og Korsvejen. Matisse lader sig påvirke af den kristne paradisforestilling, kærlighedsbudskabet og den religiøse tros oplysning og renhed som han - grebet af tidsånden i midten af det 20. århundrede - giver en ny kunstnerisk fortolkning. Ligeledes lader han sig inspirere af Jesu lidelseshistorie - til et arbejde der bliver et personligt drama for den mere end 80-årige Matisse, som er svækket af mange års sygdom. Resultatet bliver en af de mest bemærkelsesværdige fremstillinger af Korsvejen i billedkunstens historie, stærkt beundret af blandt andre Pablo Picasso.Matissekapellet - et jordisk paradis skildrer, hvordan Matisse, der personligt ikke var troende, skaber et værk, hvor velkendte kristne temaer formidles i en form, der taler direkte til det moderne menneske.For bogen forfatter, Bjarne Sode Funch, dr. phil i psykologisk æstetik, åbner Matisse op for en række tankevækkende overvejelser om forholdet mellem kunst og kristendom i det 20. århundrede. I efterskriftet får læseren indblik i analysens eksistenspsykologiske grundlag og forbindelsen mellem moderne kunst og nutidens spiritualitet.
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Forfatter | Bjarne Sode Funch |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (05-11-2010) |
| Oplag | 1. (05-11-2010) |
| Første udgivelsesår | 2010 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 160 |
| Indbinding | Indbundet |
| Mål og vægt | B: 163mm, H: 226mm, D: 18mm, Vægt: 524g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788779344037 |