Beskrivelse
80 % af arbejdende kvinder i Kina siger, de har været udsat for sexchikane, mens tallet er 70% af de universitetsstuderende. En værdig grobund for et digitalt opgør med krænkelser, a la #metoo, burde være sikret, men hvordan er det nu lige det ser ud med mulighederne for at mobilisere græsrodsbevægelser på nettet i censur-Kina? Ikke så godt. Så de krænkede må konstant opfinde nye paraplyer, de kan skjule sig under, for at undgå at blive lukket ned før de overhovedet har åbnet munden. Lene Winther gør os klogere på #metoo og ligestilling i Kina, og så tager vi et smut til Sverige. For onsdag den 21/2 ser endnu et svensk-inspireret fragment indenfor #metoo dagens lys i Danmark.
Stille før optagelse
En podcast om #metoo med Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm. Et kolossalt opgør mellem mænd og kvinder er i gang. Det handler om mænd, der bruger deres magt til at forgribe sig på kvinder. Alt dette afdækkes, diskuteres og dokumenteres, når Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm beskæftiger sig med alle facetter af #metoo, både i Danmark og i udlandet.
Iben Maria Zeuthen er en dansk tv- og radiovært. Iben Maria Zeuthen var bl.a. vært på programmet Det næste kapitel på Radio24syv. For dette program vandt hun i 2017 Prix Radio prisen Årets vært.
Iben Thranholm er en dansk teolog, forfatter, journalist og debattør. Hun har gennem mange år været aktiv i den offentlige debat om kristendom, kultur og samfund. Iben Thranholm var radiovært og journalist på Danmarks Radio (DR), hvor hun bl.a. præsenterede og producerede programmet Religionsrapport på P1.