Metronome: The 'unputdownable' BBC Two Between the Covers Book Club Pick

Året er uklart i Metronome, men konsekvenserne af klimakrisen er til gengæld åbenlyse. Som permafrosten smelter frigives giftige sporer i atmosfæren – og derfor er jordens befolkning nødt til hver ottende time at tage en profylaktisk pille for at overleve.

Det er også tilfældet for Whitney og Aina, der er idømt et 12 år langt fængselsophold på en fjerntliggende ø efter at have forbrudt sig mod landets love. Til trods for flere gange at være nægtet retten til at undfange et barn, har de alligevel ladet graviditeten fortsætte – og straffen er et ensomt ophold på en ø i et faldefærdigt hus, hvor der årligt lander en række fornødenheder fra fastlandet. Resten må parret selv opdyrke på jorden omkring huset, ligesom de kan gå på rov i de forliste skibe, der jævnligt går på grund på kyststrækningen.

Som deres 12 år lange eksil når sin ende, glæder Whitney sig til at Forvalteren skal dukke op og fragte dem tilbage til fastlandet, mens Aina er mere mistroisk. Hun mistænker Forvalterens løfte om prøveløsladelse for at være en lodret løgn. Og som dagen kommer og går, hvor de har udstået deres straf, bliver parret mere og mere desillusionerede. Dette bringer Whitney og Aina på kollisionskurs. Whitney, der drømmer om en snarlig redning, og Aina, der vil tage skæbnen i egne hænder. Men hvordan gør man det, når man er trælbundet til en maskine der, hver ottende time leverer en livgivende pille via et indbrudssikkert apparat i hytten?

Metronome, der i øvrigt er Tom Watsons debut, er ikke et hæsblæsende mysterium, men mere et stilstudie i to menneskers tilgang til ensomhed, kærlighed og en knugende længsel efter at se deres søn Max igen. Den beskriver malerisk det barske landskab, hvordan Whitney og Aina over årene er vokset fra hinanden, og hvilke hemmeligheder de har for hinanden. Og de forstærkes som en fremmed mand og dennes datter dukker op på øen med påstande om, at meget lidt af verden er, som den engang var.

Tom Watson besværer sig ikke med at forklare, hvordan verdenen er blevet sådan, hvilket politisk system, der præger samfundet eller hvorfor ressourcerne er knappe. Små ledetråde lægges ud hen ad vejen, mens hvis du leder efter en bog i stil med The Handmaid’s Tale, hvor der oprulles en hel verden, så er Metronome ikke for dig. Romanen fungerer mere som et kammerspil på en ø.

Når det er sagt, så var jeg stadig underholdt. Det tog mig ikke meget mere end to dage at nå igennem den, ikke mindst på grund af Watsons smukke beskrivelser og spændingerne mellem Whitney og Aina, men det er en skam, at Watson ikke polstrer sin roman med lidt flere detaljer og hen mod slutningen skynder sig lidt for meget frem til et klimaks.

Jeg er dog klar på at se, hvad Tom Watson udrette med den svære toer. Havde Williamdam kunne levere halve stjerner, så var bogen endt på 3,5 stjerner. Som det er nu, får den 4 små stjerner.