Forventes på lager: 13-10-2009
Revideret og udvidet 3. udgave.
Middelalderens naturfilosofi gennemgår, hvordan det nuværende vestlige naturbegreb blev skabt af kristne forfattere i det 1.–5. århundrede som led i deres opgør med den hedenske verden. Fra det 12. århundrede og fremefter udvikles imidlertid en omfattende naturfilosofi, som igen inddrager hedenske og ikke-kristne elementer, og denne ’Naturens genkomst’ udgør et selvstændigt og originalt bidrag til den vestlige kulturs naturforståelse.
Bogen afdækker oversete traditioner i den vestlige kultur og påviser den religiøse dimension i filosofi, digtning og videnskab. Samtidig giver bogen et bredt indblik i middelalderens filosofi og tankeverden, som viser, at også vor egen vestlige kultur rummer forestillinger om naturen – ikke mindst menneskets relation til naturen – der i dag er både fascinerende og vedkommende.
Bogen henvender sig både til studerende og til den almindeligt interesserede læser.
Pressen skrev om første udgave:
Først og fremmest bemærker man, at Haanings bøger alle forener de ellers sjældent forenede dyder: De er på engang prægtige forskningsmæssige indsatser, og dog både dejligt læselige og elementært spændende. … At studere middelalderfilosofien for dens egen skyld bliver her helt selvfølgeligt et vigtigt element i det uendelige selvforståelsesprojekt, vor kultur og vi selv givetvis aldrig bliver færdige med.
- Asger Brandt, Kristeligt Dagblad
En i omfang lille, men i indhold uhyre rig bog … varmt anbefalet.
- Ditlev Tamm, Berlingske Tidende
| Forlag | Vandkunsten |
| Forfatter | Aksel Haaning |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 3. (13-10-2009) |
| Oplag | 1. (13-10-2009) |
| Første udgivelsesår | 1993 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 250 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 126mm, H: 22mm, D: 229mm, Vægt: 445g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788776951290 |