Beskrivelse
I filmen giver en række forskellige mennesker - unge, voksne og ældre - udtryk for deres oplevelser med tavshed og arbejde, i familien, i skolen osv. I filmen er fortællerne blandt andet skuespiller Nicolai Lie Kaas, Albanibryggeriernes tidligere direktør Henning Rouchmann, ægtefolk, søskende, fagpersoner og efterladte.
Spilletiden er 29 minuter.
Når tavsheden taler kan anvendes af alle. Materialet henvender sig til ledere og personale i social- og sundhedssektoren, virksomhedsledere og HR medarbejdere, læger og psykologer, præster, undervisere på alle grund-, efter- og videreuddannelser, frivillige organisationer og andre, der møder tavsheden i hverdagen, fx tillidsfolk, udsendte soldater, fængselspersonale, jurister, politi og mange andre.
Når tavsheden taler henvender sig til alle, der gerne vil lære at forstå, håndtere og mestre situationer og oplevelser med tavshed. Filmen kan inspirere mennesker, som i det daglige arbejde støder på vanskelige oplevelser med mangel på kommunikation. Det samlede materiale giver bedre indsigt i og redskaber til at rumme og mestre den.