Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 25-09-2012
»Jeg har fortalt lidt om min fortid, ikke for at I skal forstå den, men for at I skal vide, at I aldrig kommer til at forstå den«. Sådan skriver den jødiske forfatter, professor og politiske aktivist Elie Wiesel bl.a. om sine oplevelser under og efter 2. Verdenskrig.
I Rosinantes klassikerserie har vi nyoversat hans selvbiografiske romantriologi Natten, Daggry og Dagen, der for første gang udkommer samlet på dansk – tre romaner, der er små af omfang men bærer på historier af stor tyngde. Her med forord af Herman Pundik.
Natten, der udkom i 1958, fortæller om jøderne i byen Sighet og deportationen til udryddelseslejrene. Daggry handler om den unge Elisha, der som deltager i kampen for et selvstændigt Israel bliver udvalgt til at skyde en engelsk officer, som jøderne holder som gidsel. Dagen er beretningen om en mand i New York, der er kommet alvorligt til skade ved en ulykke, og som – mens han svæver mellem liv og død – hjemsøges af forfærdelige minder fra krigens tid.
Pressen skriver: »Elie Wiesels skæbne er fantastisk, en eksercits i lidelse, og samtidig en fortælling om lidelsens veje … Fortællingerne udmærker sig ved en massiv stoflighed i sproget og et nærmest fysisk intimiderende nærvær i begivenhedsforløbet.« **** – Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten
»Elie Wiesels bøger er hård kost. Han skriver på en lammende følelse af ensomhed og illusionsløshed, der hele tiden bringer ham i frivillig nærhed af døden og dødslængslen … Her er Wiesel rå og direkte, og det virker så stærkt, fordi han skriver enkelt og nøgternt.« – Peter Nielsen, Information
»…vigtige og bevægende vidnesbyrd om at leve videre med erindringerne om de rædsler, der befinder sig uden for sproget og det normale liv…« – Jørgen Johansen, Berlingske
| Forlag | Rosinante |
| Forfatter | Elie Wiesel |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (25-09-2012) |
| Oplag | 1. (25-09-2012) |
| Første udgivelsesår | 2012 |
| Serie | Rosinantes Klassikerserie |
| Originaltitel | La nuit ; L'aube ; Le jour |
| Omslagsgrafiker | Camilla Jørgensen |
| Forord af' | Herbert Pundik |
| Oversætter | Gunnar Pedersen |
| Originalsprog | Fransk |
| Sideantal | 304 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 152mm, H: 241mm, D: 23mm, Vægt: 576g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788763820110 |