Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 01-05-2003
I Neuropsykologi forankres klinisk virkelighed i nutidig viden om, hvordan hjernen fungerer. Forfatteren har bred og omfattende erfaring inden for neuropsykologisk diagnostik og har stor indsigt i dette områdes teoretiske og pædagogiske problemstillinger.
Bogens første del beskriver, hvordan hjernen normalt udfører sit mest komplekse arbejde. I den anden, kliniske del præsenteres og analyseres de neuropsykologiske sygdomstilstande, der kan ramme voksne. Hovedvægten er lagt dels på de psykologiske sygdomsbilleder, der ses i forbindelse med slagtilfælde, og dels de almindeligst forekommende demenssygdomme, suppleret med en præsentation af klassiske undersøgelser og usædvanlige patienttilfælde.
Erikssons bog indbyder til en fascinerende rejse i hjernens og den menneskelige psykologis verden og giver omfattende ny indsigt i de neuropsykologiske nødsituationer, fremkaldt af hjerneskader, der kan ramme voksne mennesker. De mange instruktive figurer letter forståelsen og tilegnelsen.
Bogen henvender sig til studerende og professionelle i sundhedsvæsenet, som i deres daglige arbejde kommer i kontakt med voksne, der er ramt af forskellige former for demens eller afgrænsede hjerneskader. Håkan Eriksson, der er uddannet inden for sprogvidenskab og logopædi, arbejder som klinisk ekspert i neuropsykologi i voksenpsykiatrien ved Uppsala Akademiska Sjukhus. Han er desuden en værdsat og efterspurgt forelæser i neuropsykologiske emner og har ved flere lejligheder undervist i Danmark.
Oversat fra svensk efter Neuropsykologi af Kent Havemann. Forord til den danske udgave af overlæge Ole Bjørn Skausig.
| Forlag | Hans Reitzels Forlag |
| Forfatter | Håkan Eriksson |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (01-05-2003) |
| Oplag | 3. (18-11-2009) |
| Første udgivelsesår | 2003 |
| Originaltitel | Neuropsykologi - Normalfunktion; demenser och avgränsade hjärnskador |
| Omslagsgrafiker | Ida Balslev-Olesen |
| Oversætter | Kent Havemann |
| Originalsprog | Svensk |
| Sideantal | 416 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 178mm, H: 250mm, D: 21mm, Vægt: 842g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788741225234 |