Beskrivelse
»At Hald virker, kan antallet af gæster, antallet af Hald-skrevne bøger og andre antal af et og andet tælleligt vise. Men hvordan Hald virker er sværere at vise. Men ikke mindre væsentligt. For alligevel at prøve på det, sendte vi i forsommeren 2003 en invitation ud til tidligere Hald-forfattere og oversættere. Invitationen lød sådan: ´Send Hald en mindre hidtil upubliceret tekst - en oversættelse eller originaltekst. Det må gerne være en selvstændig bid af en større skønlitterær tekst eller af en tekst med skønlitterær kvalitet, der på en eller anden måde - for dig i alt fald - knytter sig til Hald og dit arbejdsophold på Hald.´ Mange sendte os tekster mm., og udvælgelsen har ikke været nem. Vi ville gerne have haft alle med, men har - bl.a. af plads hensyn - måttet vælge«. Uddrag af forordet.