Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 20-09-2019
Vinder af Palle Rosenkrantz-prisen for Årets bedste udenlandske spændingsroman 2019.
Journalisten Nina Wedén gør årets scoop og afslører efter et tip udenrigsministeren som sexkøber. Da den karismatiske, men uerfarne Jacob Weiss udnævnes til ny minister, bliver Nina til sin egen overraskelse headhuntet som hans pressesekretær, og hun går straks i gang med dygtigt at spinne den ene gode historie efter den anden rundt om Weiss.
Weiss er omgærdet af rygter og tvivlsomme medarbejdere, og da en af de højtstående embedsmænd findes hængt, indser Nina, at der er noget helt galt. Og sporene leder direkte til hendes hemmelige kilde.
OTTE MÅNEDER er en spændingsroman om magt og om de mennesker, der er villige til at gå langt for at få den.
"Magnus Montelius hæver svensk krimi til nyt niveau. OTTE MÅNEDER er en dragende og skræmmende thriller, der vil få mange politikere og journalister til at tjekke eget - og andres - CV." Niels Krause-Kjær
"Krimigenrens gule førertrøje sidder igen på en svensker ... 'Otte måneder' er en begavet og blændende politisk thriller med svensker rænker og russiske rævekager." Politiken, 5 af 6 hjerter
"En gedigen politisk spændingsroman ..." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner
"Det er virkelig noget af en pageturner, Montelius har skruet sammen. Som læser bliver man overrasket gang på gang, og selv for en dreven læser er det svært at forudse handlingen - og ikke mindst, hvem der er de gode og hvem, der er de onde." Litteratursiden.dk
"Formidable svensk spændingsroman ... et fascinerende drama, der gør OTTE MÅNEDER til en spændingsroman, der fortjener udbredelse over hele verden." Bogpusheren.dk, 6 af 6 stjerner
"Montelius sætter spotlight på væsentlige samfundsproblemer, ikke mindst de skjulte internationale magtkampe, der bedrives med stor kynisme, og den stadig større forbrødning mellem politikere og mediefolk, som forplumrer, hvem der egentlig har magten." Svenskestemmer.dk
"Spændende bog om politiske intriger og magt, og hvad der foregår bag lukkede døre i det svenske udenrigsministerium." Bibliotekernes lektørudtalelse
"Aktuel! Skræmmende!"
Drustrups Bogblog
"Magnus Montelius skriver godt og overrasker gang på gang ... Er du til politiske bøger om magt og hvad magten kan føre med sig, ja så er 'Otte måneder' bestemt en bog for dig." Livetidukkehuset.dk, 4 af 6 stjerner
"... lækkert flow, imponerende ordbrug og ikke mindst en naturlig leg med sproget ..." Romeoreviews.com
Modtager Palle Rosenkrantz-prisen for Årets bedste udenlandske spændingsroman.
Motiveringen fra Det Danske Kriminalakademi lyder:
Magnus Montelius får én til at ånde lettet op, genren lever! For hvilken indføring i det politiske magtspil og den magiske tiltrækning det øver på begavede stræbere, der vil op og ikke finder sig i at blive overset. Hovedpersonen, journalisten Nina, er så svær at greje, at man simpelthen må følge hendes spil til ende, selv om man bliver narret hele tiden. Eller netop derfor.
Den prestigefulde danske litteraturpris uddeles af Det Danske Kriminalakademi og overrækkes på Krimimessen i Horsens den 28. marts 2020, hvor Magnus Montelius vil modtage prisen.
OTTE MÅNEDER er en elegant, tankevækkende og aktuel spændingsroman, der foregår i den politiske top i Sverige, hvor en særdeles begavet pressesekretær pludselig befinder sig i et livsfarligt magtspil, hvor det er svært at få øje på, hvem bagmændene er. En inciterende og overraskende spændingsroman, som også er en roman om mennesker og den samtid vi lever i.
”Jeg har altid været fascineret af pressesekretærens rolle, midt mellem magten og medierne. Jeg har længe villet skrive en roman fra det perspektiv,” fortæller Magnus Montelius om OTTE MÅNEDER. ”Det handler for mig om at forstå menneskers motiv og gøre dét til historiens motor. Jeg synes, det er allermest spændende, hvorfor folk gør som de gør.”
| Forlag | Modtryk |
| Forfatter | Magnus Montelius |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (20-09-2019) |
| Oplag | 1. (20-09-2019) |
| Første udgivelsesår | 2019 |
| Originaltitel | Åtta månader |
| Omslagsgrafiker | Simon Lilholt / Imperiet |
| Oversætter | Anders Johansen |
| Originalsprog | Svensk |
| Sideantal | 485 |
| Indbinding | Indbundet |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788770072229 |