Beskrivelse
Det vender sig stadig i maven på den spanske befolkning, når man nævner sagen om Pigerne fra Alcásser. Fredag d. 13. november 1992 tager de tre teenage-veninder Antonia, Miriam og Desiree til en fest på nabobyens diskotek. De når aldrig frem. En landsdækkende eftersøgning går i gang, men først efter et par måneder finder man dem, da et voldsomt regnvejr skyller jorden væk fra den losseplads, hvor nogen har begravet dem. Pigerne er blevet mishandlet og slået ihjel. Men af hvem?
Nationens mareridt
Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Denne serie rejser verden rundt og fortæller om de sager, der hjemsøger et land: fra mordet på lille Gregory i Frankrig til tv-værten i Brasilien, der selv bestilte mordene til sit krimimagasin.
Fortællingerne i serien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, så som retdokumenter, interviews, dokumentarer, artikler og ligende. Enkelte dele af fortællingerne er dramatiseret af hensyn til formidlingen.
Produceret af Buddy Buddy
Klip og lyd: Gustav Niepoort
Manus: Johan K. Jensen
Tilrettelægger og fortæller: Thomas Klinkby
Thomas Klinkby er podcastproducent ved produktionsselskabet Buddy Buddy, og han har udviklet og produceret knap 50 podcasts i Danmark og internationalt, og tidligere stået i spidsen for banebrydende medieudvikling i DR. Thomas er også en erfaren speaker, fortæller og podcastvært.