Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 15-09-2004
Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f.Kr. til ca. 1900 e.Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en ""bystatskultur"".
Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika. Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen.
Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f.Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e.Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles´ tid var der mindst 1.000 andre bystater.
I denne bog opsummeres i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået på Polis Centeret - et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.
| Forlag | Museum Tusculanum |
| Forfatter | Mogens Herman Hansen |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (15-09-2004) |
| Oplag | 2. (30-08-2007) |
| Serie | Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 342 nr. 342 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 209 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 134mm, H: 204mm, D: 15mm, Vægt: 306g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788772899923 |