Beskrivelse
35 mennesker mistede livet på Hotel Hafnia i København på årets sidste sommernat i 1973. Det varme sensommervejr var blevet erstattet af heden fra en af Danmarkshistoriens største brande. Men branden var ikke en ulykke. Den var påsat. Men hvilken slags person sætter ild til f.eks. en bygning, endda når den er fuld af mennesker? Det undersøger vi sæson 3’s første afsnit af Mord i Kælderen.
Værter: Kathrine Hinge og Thea Rytter
Tilrettelæggelse: Kathrine Hinge og Maria Wix Steffensen
Klip: Maria Wix Steffensen
Lyd: Epidemicsound.dk
Mord i kælderen
Dybt nede under Københavns Havn gemmer der sig tæt på 60 års mordhistorie i Ude og Hjemmes gamle arkiver. I denne podcast dykker journalisterne Thea Rytter og Kathrine Hinge ned i de gamle sager, researcher på historien og læser op fra de gamle artikler. Derudover får de også hjælp fra nogle af landets bedste eksperter til at blive klogere på alt fra de mest hardcore seriemordere til når børn slår ihjel.
Kathrine Skanse Hinge Friis er journalist og podcastvært hos SE og HØR. Hun har også tidligere arbejdet som redaktør og redaktionschef ved Aller Media Danmark. Thea Rytter er forfatter og selvstændig, og arbejder i øjeblikket ved Storytel. Hun har skrevet adskillige DIY-bøger, som er udkommet på People’s og Turbine her i Danmark.