Pythagoras: En prins af verden (Ebog, epub, Dansk) af Mads Dahlgaard

Pythagoras: En prins af verden

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Mads Dahlgaard

Forlag: Forlaget Lykke
Kort beskrivelse
I denne bog bevæger vi os ind i en verden fuld af livsvisdom, videnskab, filosofi og mystik sammen med den store tænker Pythagoras i en skildring af hans liv og virke. Pythagoras blev født i år 570 før vor tidsregning, og hans liv og tanker har sat spor i eftertiden, som vi stadig mærker eller tager for givet den dag i dag. Vi skal blandt andet høre, hvordan han længe før Kopernikus kom frem til, at solen er centrum i vores solsystem, hvordan han fik sat ligestilling på dagsordenen, satte musikkens harmonier i system og beskrev menneskets sjæl. Alt sammen med fokus på mennesket og naturen i harmonisk forening. Herudover var det blandt andet Pythagoras, der opfandt ordet ’filosof’ om de mennesker, der som ham selv havde en særlig forkærlighed for den højeste visdom om livet og verden. Han var med andre ord blandt de allerførste tænkere til at sætte ord på tilværelsens mysterium og give et bud på det lykkelige og meningsfulde liv. Forfatteren til denne bog har skrevet bogen til sine to meget yngre brødre i forbindelse med deres ’nonfirmation’ som et alternativ til den viden, de kunne have tilegnet sig til konfirmationsforberedelserne. Bogen er skrevet som en lille hjælpende hånd til at forstå livet og verden og er relevant for alle nysgerrige sjæle.

PRIS
144,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Med Pythagoras som inspiration til livet Denne bog er henvendt til unge i konfirmationsalderen og kan læses af alle fremefter langt ind i voksenalderen. Den er skrevet til forfatterens to mere end tyve år yngre søskende i forbindelse med deres ’nonfirmation’ som et alternativ til den viden, de kunne have tilegnet sig til konfirmationsforberedelserne. Bogen rummer en mængde livsvisdom og beskriver kort sagt Pythagoras’ liv fra ende til anden. Her kommer den i en udgave, så alle kan få glæde af den.

Pythagoras var alt andet end ophavsmanden til den matematiske ligning a2+ b2 = c2, en genistreg han havde med sig fra sine forunderlige rejser til Egypten og Babylon. Pythagoras var hele livet igennem en flittig elev, både i faglige og praktiske sammenhænge. Han var åben og villig til at lære fra andre kulturer end den græske, han var opfostret i, og han tog blandt andet emner som ligestilling med hjem fra Egypten og forsøgte at indføre det, de steder han kom i Grækenland.

Pythagoras var en vismand ud over det sædvanlige; han søgte harmonien i livet og verden og så på den baggrund en helhed i universet, som blandt meget andet bragte ham frem til et heliocentrisk verdensbillede med solen som centrum i vores solsystem. Denne nye erkendelse stod i skarp kontrast til det eksisterende geocentriske og mytologiske verdensbillede med en flad jord i centrum af universet og guden Atlas, der holdt himmelhvælvingen oppe. Pythagoras kom frem til, at planeter var sfærer, der drejede om sig selv og om solen, og med deres rotation frembragte de sfærernes musik. Alt stod i matematiske forhold til hinanden, og Pythagoras lagde med harmonierne og matematikken grundstenene til moderne musikteori.

Den unge læser bliver med denne bog på en spændende og vedkommende måde introduceret til et stykke historie, nogle politiske begreber og livsanskuelser, der ellers kan være svære at beskæftige sig med. Her er et alternativt livssyn, som beror på frihed, lighed, fællesskab, oplysning og en særlig kærlighed til mennesket, naturen og livet i alle dets afskygninger.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Forlaget Lykke
Forfatter Mads Dahlgaard
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgave 1. udgave
Udgivelsesdato 01-07-2015
Fagredaktør Julie Muff Lykke Dahlgaard
Sideantal 111 Sider
Filtype epub
Filversion 2.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 5822 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788799773053