Rusland i krig: – Intention og militær evne efter Ukraine (Ebog, pdf, drm, Dansk) af Niels Bo Poulsen

Rusland i krig: – Intention og militær evne efter Ukraine

(Ebog, pdf, drm, Dansk)
Forfattere: Niels Bo Poulsen, Jørgen Staun (red.)

PRIS
517,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Bogen undersøger, hvorfor Rusland invaderede Ukraine i 2022 og spørger, hvilken trussel det russiske militær udgør for Danmark i dag. Først diskuteres styreformen, elitens verdensbillede og den accelererende militarisme i det russiske samfund for ad denne vej at tegne et billede af Ruslands politiske og militære intentioner. Dernæst analyseres den russiske militære evne værn for værn efter devisen: Hvor militært stærkt var Rusland før krigen i Ukraine i 2022? Hvad har Rusland lært, og hvad betyder de tre års kampe i Ukraine for det russiske militærs evne? Og hvad betyder det for Danmark og NATO – den sikkerhedspolitiske ramme indenfor hvilken vores forsvar finder sted? Bogen er blevet til i regi af Forsvarsakademiets Ruslands-forskningsnetværk i samarbejde med kollegaer fra andre danske forskningsinstitutioner. Tidligere har denne kollektive indsats udmøntet sig i bogen Rusland som militær stormagt (Poulsen & Staun, 2021) og før den i bogen Kreml i krig. Ruslands brug af militær magt (Poulsen & Staun, 2018).

REDAKTION Niels Bo Poulsen (redaktør) er tidligere chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Han er uddannet historiker og ph.d. i Øststatskundskab fra Københavns Universitet. Niels Bo Poulsens videnskabelige indsats har særligt rettet sig mod europæisk og russisk militærhistorie, samt nutidig russisk politik og forsvar. Han er forfatter til et stort antal bøger og artikler om disse emner. I 2024 modtog han sammen med Flemming Splidsboel Hansen professor Sven Henningsens pris for samtidshistorie på baggrund af deres fælles bog, Putins krig (Gyldendal, 2023). Aktuelt er Niels Bo Poulsen seniorforsker ved Institutt for Forsvarsstudier, Oslo.

Jørgen Staun (redaktør) (f. 1966) er lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. Han er ph.d. i statskundskab på en afhandling om det tyske stats- og nationsbegreb gennem to århundreder. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, russisk strategisk kultur samt Ruslands strategi i Arktis. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og tidligere endnu som Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Forfattere Niels Bo Poulsen, Jørgen Staun (red.)
Type Ebog
Format pdf, drm
Sprog Dansk
Udgivelsesdato 23-02-2025
Sideantal 429 Sider
Filtype pdf
Filstørrelse 25177 KB
Kopibeskyttelse AdobeDRM
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788757464078