Beskrivelse
Hvis der er én ting slutningen på et år bringer, så er det lister. Alle kommentatorer og meningsdannere med respekt for sig selv, er nødt til at komme med en liste af det bedste og værste inden for deres specifikke felt, så det er vi selvfølgelig også nødt til.
Så tradition tro er det tid til Tryk Starts årlige ”top 5 bedste og værste spil-oplevelser inden for Tryk Start”-afsnittet (vi workshopper stadig navnet, og tager gerne mod forslag). Vi skal tale om de fem bedste spil, og de fem værste spil, som vi har dækket i løbet af 2025. Så skal vi snakke lidt om, hvilke spil vi ellers har oplevet ved siden af Tryk Start i løbet af året. Og så skal vi selvfølgelig også kigge lidt fremad mod hvilke spil, vi ser frem til i 2026.
Tak fordi du lytter med. Tak for endnu et sjovt år i Tryk Start land. Vi glæder os til hvad det næste bringer.
Tryk Start
Velkommen til Tryk Start, podcasten der tager spil seriøst!
Tryk Start er din nye bogklub for videospil, hvor Anders & Thomas sigter efter selve snakken og diskussionen om spillene. Her spiller de nye og gamle spil helt til rulleteksterne og snakker om alt det, der er særligt ved dem. De tænker, føler, græder, og griner af spillene og hinanden og prøver altid at give dig den ærlige umiddelbare oplevelse, som de selv fik foran skærmen.
Tryk Start-værterne er:
Anders Baad, tidligere spil og filmanmelder, der har tilbragt størstedelen af sit liv i nærheden af en Playstation eller Nintendo konsol. Elsker platformspil, at banke hovedet mod en boss i det nyeste soulslike og Thomas' stærke kaffe.
&
Thomas Bo Mikkelsen, fast spiller af spil siden Playstation 1, uddannet film og tv-tekniker, tidligere radiovært og vinder af Årets Radiosatire 2008. Vild med film og Sci-Fi, laver en anstændig lasagne og elsker at lave en god stærk kaffe.
De to mødtes, mens de begge arbejdede hos Nordens største spilmedie, blev enige om at Mass Effect er et godt spil og har ikke holdt kæft siden.
Anders Baad, tidligere spil og filmanmelder, der har tilbragt størstedelen af sit liv i nærheden af en Playstation eller Nintendo konsol (flirtede med at få en Xbox dengang Peter Molyneux promoverede det første Fable, men mine forældre blev aldrig overtalt). Elsker platformspil, at banke hovedet mod en boss i det nyeste soulslike og Thomas' stærke kaffe.
&
Thomas Bo Mikkelsen, fast spiller af spil siden Playstation 1, uddannet film og tv-tekniker, tidligere radiovært og vinder af Årets Radiosatire 2008. Vild med film og Sci-Fi, laver en anstændig lasagne og elsker at lave en god stærk kaffe.