Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 11-10-2018
Sjette og sidste bind i William Shakespeare. Samlede skuespil i ny oversættelse af Niels Brunse. De syv skuespil i dette bind stammer fra den sidste periode af Shakespeares forfatterliv og kan dateres fra ca. 1606 til 1613. Fire af dem er de ”eventyrspil” eller ”romantiske komedier” – genrebetegnelserne er svære og aldrig helt rammende – som Shakespeare udviklede i disse sidste år: Pericles, Cymbelin, Vintereventyret og Stormen; to af dem vender tilbage til det romerske stof, som havde optaget Shakespeare tidligere: Antonius og Cleopatra og Coriolanus; og det sidste, Henry VIII, er en sen tilføjelse til rækken af Shakespeares kongedramaer, dog på en ny måde, idet hovedvægten ligger på historierne om personer i kongens nærhed, der forstødes eller falder fra magtens tinder – dronning Katherine og kardinal Wolsey.
Det er rimelig sikkert, at Shakespeare havde medforfattere til Pericles (George Wilkins) og Henry VIII (John Fletcher), men hans egen andel i teksterne er tilstrækkelig stor til, at man medregner de to stykker blandt de 37 ”kanoniske” titler.
Antonius og Cleopatra har været opført en enkelt gang, på Det Kongelige Teater; Stormen og Vintereventyret har været benyttet til adskillige opsætninger. Alle tre er blevet grundigt revideret til denne udgave. De fire øvrige dramaer publiceres her for første gang.
| Forlag | Gyldendal |
| Forfatter | William Shakespeare |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (11-10-2018) |
| Oplag | 2. (11-02-2022) |
| Serie | Shakespeares samlede skuespil. BK |
| Omslagsgrafiker | Camilla Jørgensen |
| Oversætter | Niels Brunse |
| Originalsprog | Engelsk |
| Sideantal | 832 |
| Indbinding | Indbundet |
| Mål og vægt | B: 154mm, H: 228mm, D: 55mm, Vægt: 1397g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788702263466 |