Sejladsen sydpå gennem floder og kanaler: Partners 30 år i sejlsporten

Bagsidetekst Når en god bådejer har tumlet grundigt rundt i danske farvande og tilmed har nået op i årene, kunne det jo tænkes, at vejs ende var nået. Men nej – den gode pensionist kan fortsætte med at sætte kølen i vand, når blot der bliver tænkt i nye farvande. Sådan gik to gamle banditter ud på den galej, der hedder sejlads på de europæiske floder og kanaler, og i denne bog fortælles der om forberedelserne og ikke mindst de allerførste år, hvor de to garvede sejlere igen kom på lærebænken. De gamle kroppe blev spændt for vognen og nåede vist bristepunktet, men det gik hurtigt over, og snart var Partners ejere på toppen igen. Læs i denne bog om, hvordan du kommer dertil! Vi fortæller om surt og sødt, om sejre og allermest om, at det er inden for det muliges kunst at gå ind på de europæiske vandveje.

Uddrag af bogen Farten var 3 knob, hvad der kunne være nødvendig ved visse sluser, hvor der under tømning hvirvlede vand op, som skruede rundt lige foran sluseportene. Halvt igennem sluseporten satte jeg gashåndtaget i back og ville standse Partner. Men oh ve − gashåndtaget hang slapt som en marineret sild, der var slet ikke kontakt via gaskablet til at regulere motorakslens omdrejninger!!!!! Det gik bare fuld fart fremad med kun to bådlængder til slusens endevæg, og jeg brølede ”Hold fast!” Jeg ville ikke sejle 90 grader ind i sluseporten og valgte derfor at smadre pullpitten ind til bagbords slusevæg. SMAK – pullpitten tog skraldet og fik farten ud af Partner, der nu lå på tværs i slusen med larmende motor. Jeg slukkede for motoren.

Om forfatteren Livet med en svært fysisk handicappet mand er ikke nødvendigvis en slap affære. Forfatterens mand led af en dystoni under udvikling, men det forhindrede ham ikke i at overtale konen til at købe en båd. Da hun tilmed udviklede sig til en gal sejlsportskvinde, kunne han jo komme ud i verden.