for at udvide
kategorilisten.
Det kan være noget af et virvar at finde rundt i de mange forskellige rejseguides, der efterhånden findes bare på dansk. For at gøre det lidt nemmere har vi nedenfor skrevet en kort introduktion til de mest populære serier - og så kan du vælge din destination i menuen til venstre. På den måde har du mulighed for at se, om du skal have en guidebog til hele landet, en provins eller bare en enkelt by - og hvad der så findes til lige præcis det rejsemål.
Turen går til er den velkendte guide til både storby og land, skrevet af danske forfattere med indsigt i, hvad det er, de fleste danskere er interesserede i at opleve, når de rejser. Bøgerne har et bredt sigte, der også er afbalanceret efter destinationen, men henvender sig i høj grad til et voksent og gerne dannet publikum.
Lonely Planet er de rygsækrejsendes bibel og gør en dyd ud af at finde kringelkrogene og de skæve vinkler. Bøgerne er velegnede til dem, der rejser helt på egen hånd, men deres mange detaljer gør dem også nyttige for dem, der skal opholde sig længere tid et sted. Guidebøgerne findes nu også på dansk i serien Oplev.
Kort og godt er den lille, kompakte rejsehåndbog til svipturen og den forlængede weekend i storbyen. Her er kort og de allervigtigste seværdigheder, restauranter og lige præcis så meget baggrundshistorie, som du har brug for.
Rough Guides er den europæiske pendant til Lonely Planet (som i vid udstrækning er skrevet af amerikanske skribenter), men henvender sig på samme måde til de selvstændigt rejsende. Guiden findes kun på engelsk, men opdateres til gengæld hyppigt.
Michelin Green Guide og dens tyske og franske pendanter Grüner Reiseführer og Guide Vert er et must for dem, der skal på bilferie ned igennem Europa. Her er et utal af kroer, caféer, restauranter og hoteller bedømt i hver by, så det altid er til at finde ud af, hvor man skal stoppe - og så kan man naturligvis også læse, hvad man skal se, når nu man er der.
Falset lamineret kort med register i målestokken 1:875.000. De Kanariske øer er i målestokken 1:1.178.000. Indsat oversigtskort over Spanien og tidszonerne i Europa.
Plastlamineret falset kort i målestokken 1:800.000 med register. Indsat kort over de administrative inddeling af Tyskland. Kortet er trykt på begge sider.
Falset bykort med stednavneregister, oversigt over metroen, regional- og S-banen. Flere indsatte kort over Berlins omgivelser og Berlins indre by & Potsdam. I målestokken 1:11.500/1:18.000.
5. udgave 2008. Med indsatte kort over Vancouver Downtown, Granville Island, Greater Vancouver, Vancouver-Seattle Area samt Victoria.
Falset dobbeltsidet lamineret kort over Tokyo med register i målestokken 1:17.000. Kortet har indsatte kort over Tokyo Bay & Shinagawa samt Tokyos omegn.
Lamineret bykort over København med stednavneregister. Indsat regionskort København i målestoksforhold 1:115.000 og oversigtskort over Sjælland 1:700.000 samt oversigt over den offentlige transport.
Dette falsede kort er trykt på lamineret papir i målestokken 1:15.000 med register. Kortet er opdelt i 6 mindre kort over henholdsvis Miami Downtown, Miami Beach South, Coconut Grove, Greater Miami, Southern Florida samt Coral Gables. Top 30 over seværdigheder.
Rev. udgave 2008. Falset kort trykt på lamineret papir i målestokken 1:11.000.
11. udgave 2017. Lamineret bykort i målestokken 1:11.000 med indsatte kort over Pushkin, Petrodvorets (Peterhof) og Moskovsky Prospekt. Oversigt over offentlig transport samt de 30 mest besøgte seværdigheder.