Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.
Forventes på lager: 26-09-2013
Virginia Woolfs essay Sit eget værelse blev til på baggrund af to forelæsninger om kvinder og litteratur og er i dag et centralt værk i feministisk tænkning og litteraturkritik.
I 1928 holdt Virginia Woolf to forelæsninger på Cambridge University, hvor hun talte om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden. De to forelæsninger blev efterfølgende omarbejdet skriftligt og udgivet under titlen A Room of Ones Own (1929).
I essayets undersøgelse af forholdet mellem kvinder og litteratur understreger hun det umulige i at adskille økonomisk og kunstnerisk uafhængighed: Kvinder skal være økonomisk selvstændige og for at kunne skrive skal de have 'deres eget værelse' i konkret såvel som symbolsk forstand. Sit eget værelse rummer samtidig en række fine og kloge tanker om litteraturens væsen. Bogen er nyoversat af Merete Ries.
Pressen skriver:
»Woolf er en akademisk jættekvinde, sydende af sprogligt overskud og narrativ overflødighed, at man både beundrer og bliver inspireret af monologernes kreative kim og intellektuelle reservelager.«
– Ana Janic, KultuNaut
| Forlag | Rosinante |
| Forfatter | Virginia Woolf |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 5. (26-09-2013) |
| Oplag | 1. (26-09-2013) |
| Oversætter | Merete Ries |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 208 |
| Indbinding | Indbundet |
| Mål og vægt | B: 134mm, H: 192mm, D: 24mm, Vægt: 339g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788763816991 |