Beskrivelse
Ordet social dumping er blevet kendt. Men hvad dækker begrebet social dumping egentlig over? Det kommer bogen med en definition på. Lønmodtagere og arbejdsgivere er enige om, at der eksisterer social dumping i Danmark. Men man er meget uenige om, hvor stort problemet er. Social dumping har fået større politisk opmærksomhed. Karsten Bach Christensen fra Arbejdstilsynet fortæller om myndighedernes indsats. Men hvad kan man selv gøre for at holde et vågent øje med, om der foregår social dumping? Det kommer bogen med tips til. Endelig handler bogen ”Social dumping” om sagen mellem fagbevægelsen og flyselskabet Ryanair. En faglig sag, der fra at handle om piloters og kabinepersonalets løn- og arbejdsforhold udviklede sig til et spørgsmål om Den Danske Model.