Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 12-02-2016
Stratifikation betegner det forhold, at der er ulige adgang til goder mellem forskellige grupper af mennesker i samfundet. Og forskningen i stratifikation handler om, hvad det er for mekanismer, der gør, at nogle grupper i højere grad end andre har adgang til materielle og symbolske ressourcer, der generelt opfattes som attraktive i samfundet.
Sociale forskelle og social stratifikation giver en sammenhængende fremstilling af forskellige sociologiske teorier om stratifikation og tegner et billede af, hvad social stratifikation og ulighed betyder i det danske samfund i dag. Selv om Danmark ofte beskrives som et af de mest lige samfund i verden, er der meget tydelige forskelle på danske børns muligheder i livet: Børn af forældre med korte uddannelser får typisk selv korte uddannelser, lavere løn og kortere levetid; kvinder tjener gennemsnitligt mindre end mænd, men lever længere; børn af anden etnisk oprindelse end dansk får gennemsnitligt kortere uddannelser og lavere indtægt senere i livet. Denne type sammenhænge har vist sig at være sejlivede trods en ihærdig indsats for at øge ligheden i samfundet, og en af sociologiens kerneopgaver er at forklare de bagvedliggende sammenhænge.
Carsten Strøby Jensen er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
| Forlag | Hans Reitzels Forlag |
| Forfatter | Carsten Jensen |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (12-02-2016) |
| Oplag | 2. (09-08-2022) |
| Første udgivelsesår | 2016 |
| Serie | Sociologi |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 328 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 174mm, H: 246mm, D: 24mm, Vægt: 575g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788741255569 |