Beskrivelse
Bogen præsenterer logikken og forhistorien bag regler, kulturer og moderne styringskoncepter inden for den kommunale økonomistyring.
Præsentationen begynder med en gennemgang af den simplest tænkelige økonomiske transaktion, nemlig at købe en vare, og slutter med en beskrivelse af de strategiske overvejelser en borgmester kan gøre sig forud for budgetforhandlingerne i byrådet, nemlig valg af budgetmetode.
Bogens stærke fokus på økonomistyringens sammenhæng med den demokratiske indflydelse og kontrol gør den velegnet som introduktion for kommende eller nuværende politikere, kommunale ledere eller andre, der har interesse i styringen af kommunerne.