@syl (Ebog, epub, Dansk) af Karsten Bengtsson

@syl

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Karsten Bengtsson

Forlag: (M)Ord-Forlag
Kort beskrivelse
I romanen ”@syl” tilbyder forfatteren (i bogen) mennesker med ondt i sjælen et midlertidigt asylophold i hans roman. Et slags litterært escape room. Blandt ansøgerne vælger forfatteren 12 personer, der alle er værdige til at opnå et midlertidigt asylophold i fiktionens verden. Her giver han dem en bedre og mere lykkelig tilværelse i håb om, at de en skønne dag er stærke nok til atter at vende tilbage til virkeligheden og hjælpe med at opbygge velfærdssamfundet. Men sådan går det ikke helt…

PRIS
60,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Forfatteren (i bogen) kører en regnfuld formiddag gennem København i linje 3 og ser kun triste mennesker omkring sig. Derfor beslutter han sig for at gøre noget.

Den næste dag opretter han muligheden for at tilbyde alle triste danskere et litterært escape room – et asylophold i hans næste roman. Ulykkelige mennesker med ondt i sjælen kan her søger om et midlertidigt ophold i fiktionens verden.

Få timer efter at han har oprettet muligheden, vælter det ind med ansøgere fra mere eller mindre ulykkelige danskere. Forfatteren er overvældet – så mange har han overhovedet ikke plads til i sin roman. Han fastsætter derfor en kvote på maks. et dusin. Så mange mener han at have plads til i romanen – uden det går ud over evnen til at kunne sætte sig ind i sine personers skæbne og drømme. Antallet betyder noget.

I løbet af et par dage udvælger han de 12 heldige, dem, som kan få et midlertidigt asylophold i hans roman. Her lover han dem alle en lykkeligere tilværelse. I hvert fald bedre end den, de havde ude i virkeligheden.

Gennem et møjsommeligt skrivearbejder forbedrer forfatteren langsomt sine personers tilværelse. For at gøre arbejdet lettere beslutter forfatteren sig på et tidspunkt for at parre de 12 mennesker. Seks par. På den måde kommer de alle til at opleve kærligheden, mens forfatteren på sin side får et mere overskueligt persongalleri at arbejde med.

Men selv med denne manøvre, stiger arbejdet snart forfatteren over hovedet, hvorfor han indleder en ny politik. Et litterært paradigmeskifte. De personer, som nu har fået det bedre, må forlade romanen og vende tilbage til deres måske nok sure hverdag, men sådan må det være. De må smøge ærmerne op, tage fat og atter hjælpe med at opbygge det danske velfærdssamfund.

Med ét slag halverer forfatteren derfor sit persongalleri, seks skæbner bliver sendt tilbage til virkeligheden. Men selv med dette paradigmeskift er der for mange virkelighedsflygtninge tilbage i bogen, hvorfor endnu flere bliver sendt hjem. Til sidst er der kun to personer tilbage i romanen – den unge digter Benjamin og kæresten Eva. Men Eva bliver på et tidspunkt så sur over handlingen i bogen, at hun selv vælger at forlade den.

Tag et kig ind i det litterære escape room og se, hvilket liv forfatteren giver de asylberettigede personer, som er: Ekspedienten Bettina, ludomanen Jens, hanrej og direktør Mads Peter, den brystkræftramte Lisbeth, Pia som leder efter sin søn, Viggo, dennes kæreste Liva, øko-landmanden Anton, den socialkontrol-ramte Tasmai, krigsveteranen Søren, den transkønnede Joanna, svindleren Herman, den generte Eva, samt den unge digter Benjamin. Bogen beskriver deres liv, deres drømme og deres nyfundne kærlighed…

En litterær kommentar til den evige debat om asylansøgere og indvandring.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag (M)Ord-Forlag
Forfatter Karsten Bengtsson
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgave 1. ebogsudgave
Udgivelsesdato 05-07-2021
Sideantal 412 Sider
Filtype epub
Filversion 3.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 576 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788797287729