The Anomaly: The blockbuster thriller that will take you back to our darker origins .... (Bog, Hardback, Engelsk)

The Anomaly: The blockbuster thriller that will take you back to our darker origins . . .

(Bog, Hardback, Engelsk)
Forfatter: Michael Rutger

Forlag: Zaffre

Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.

Status: Mangler pt.
Bemærk: Dette produkt kan pt. ikke købes, men du kan få automatisk besked når/hvis dette produkt er tilgængeligt igen. Alt vi skal bruge er din e-mailadresse.

Produktet kan ikke bestilles.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

An utterly gripping action adventure in the grand tradition of Michael Crichton that will leave you breathless.

Læsernes anmeldelser (1)

Thomas Tanggaard
10-09-2024

Nolan Moore, værten på Youtube-kanalen The Anomaly Files, har ikke haft det store held som manuskriptforfatter i Hollywood, men da han sammen med vennen Ken lykkes med at sælge konceptet til et tv-selskab og får en lille portion penge til at filme pilotafsnittet for, samler han en flok kamerafolk, tilrettelæggere og entusiaster og drager mod Grand Canyon.

Her skulle arkæologen G.E. Kincaid tilbage i 1909 angiveligt have fundet et mystisk hulesystem med gådefulde rum og hieroglyffer på væggene. Men da nationalmuseet The Smithsonian afviser fundet som det pure opspind og senere nægter at vedkende sig Kincaids ansættelse, begraves opdagelsen i sagsmapperne – noget der i nutiden, meget naturligt, får verdens konspirationsteoretikere til tastaturet.

Som Moore begiver sig ned af floden i Grand Canyon og vi introduceres til holdet, lægges fundamentet til en yderst velsmurt spændingsroman. Her møder vi kameramanden Pierre, yogainstruktøren Feather, tilrettelæggeren Molly, produceren Ken og journalisten Gemma fra den lokale avis, der kun er med for at udstille The Anomaly Files som et fuskershow.

At de finder hulen spolerer ikke glæden ved selv at læse The Anomaly. Hvad de finder derinde, og hvordan den klassiske spændingsroman langsomt forvandles til en gyser gør til gengæld, så det vil jeg lade stå ufortalt. Men tænk The X-Files møder The Ruins med et stænk af Indiana Jones og så har du grundopskriften til en yderst fængende fortælling.

Michael Rutger, der tidligere har gået under navnet Michael Marshall Smith, er en dygtig fortæller, der stille og roligt lægger brødkrummerne ud, så man selv kan følge dem mod bogens store afsløring. Figurerne står klart nok til at være interessante, men det er den gådefulde fortælling og Rutgers evne til hele tiden at introducere nye overraskelser som holdt mig klistret til bogen. Er The Anomaly nytænkende? Måske ikke, men den er lækkert skrevet og trækker mysteriet i en uventet retning – og gyserelementerne er fornemt eksekveret.

Hvis du - som jeg - var vild med Ararat af Christopher Golden, så er The Anomaly lige til højrebenet.

Alle detaljer

Forlag Zaffre
Forfatter Michael Rutger
Type Bog
Format Hardback
Sprog Engelsk
Udgivelsesdato 23-08-2018
Første udgivelsesår 2018
Originalsprog United Kingdom
Sideantal 384
Indbinding Hardback
Forlag Zaffre
Sideoplysninger 384 pages
Mål 239 x 174 x 33
ISBN-13 / EAN-13 9781785763984