Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 02-05-2024
The much-anticipated new novel by the New York Times and Sunday Times bestselling author of the Passage Trilogy - a mind-bending masterpiece for our world today...
I en nær fremtid, hvor Jorden er på katastrofekurs og klimaudfordringerne er helt uoverskuelige, er livet på den afsidesliggende øgruppe Prospera en afsondret idyl. Her lever stedets indbyggere et ubekymret liv. På hovedøen opholder samfundets elite sig, mens The Annex befolkes af arbejderklassen. Længst ude ligger The Nursery, et slags fremtidshospice, hvor eliten sejles ud og “pensioneres”, når deres livmeter i underarmen når ned på under 10%. Herefter genfødes de og genindsættes i samfundet som purunge teenagere.
Proctor Bennett er en af øens færgemænd – og det er hans job at sejle ældre borgere ud til The Nursery. Men da Bennett får til opgave at sejle sin egen far til det fjerntliggende hospice, og faderen til og med efterlader ham med ordene “Verden er ikke verden, og du er ikke dig”, starter det en lavine af spørgsmål – og snart er Proctor på kollisionskurs med både øgruppens hemmelige politi, modstandsbevægelsen og hele sin skrøbelige eksistens.
Lad mig sige det med det samme: Justin Cronin er en vanvittig dygtig forfatter – og det har jeg vidst siden jeg læste The Passage for en del år siden. Min eneste anke dengang var at 900 sider er i overkanten, og at det persongalleri man falder for i starten udskiftes som romanen springer 90 år frem i tiden. Det problem har The Ferryman heldigvis ikke.
Til trods for sine 538 sider er The Ferryman en af de mest glatte, spændende og samtidig komplekse romaner jeg længe har læst. Cronin smider brødkrummer ud lige fra begyndelsen, og jeg gættede med det meste af vejen uden at ramme plet. Skyggesiden af Propera er langt mere facetteret og uigennemsigtig, end man kan forestille sig.
Som Proctor rodes ind i modstandsbevægelsens bestræbelser på at vælte den siddende elite kommer han faretruende tæt på sandheden om, hvad der skete med hans mor, hvem pigen Caeli er, hvorfor det kun er eliten, der genfødes i The Nusery og hvad der foregår bag kulisserne. En bog som The Ferryman kan let ødelægges, hvis du ved for meget om plottet, så lad mig bare sig, at det er et sirligt inspirationsmix af Truman Show, Matrix, Inception og Westworld.
The Ferryman er en roman om smertelige tab, om håb, for menneskeheden og det enkelte menneske. Det er en fortælling om det rige mindretal, herskerhierarkiet, kapitalisme, om nye begyndelser og drømme. Og som altid er Justin Cronin en mester udi plotlabyrinter man aldrig rigtig kan finde rundt i før til allersidst. En kæmpe anbefaling herfra.
| Forlag | Orion Publishing Co |
| Forfatter | Justin Cronin |
| Type | Bog |
| Format | Paperback / softback |
| Sprog | Engelsk |
| Udgivelsesdato | 02-05-2024 |
| Første udgivelsesår | 2024 |
| Originalsprog | United Kingdom |
| Sideantal | 560 |
| Indbinding | Paperback / softback |
| Forlag | Orion Publishing Co |
| Sideoplysninger | 560 pages |
| Mål | 129 x 198 x 37 |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9781409182092 |