Touch

Kepler bliver skudt på åben gade - eller rettere Josephine Cebula, en prostitueret bliver skudt på åben gade, mens Kepler beboer hendes krop. Kepler er et “spøgelse”, en entitet, der kan skifte krop ved at røre en anden person.

Han har levet i flere hundrede år, men jages nu ubønhørligt af skyggeorganisationen Aquarius der, iklædt tætsiddende lycra fra top til tå, forsøger at slå ham ihjel. Hvorfor ved han ikke. Men da han overtager sin snigmorders krop, infiltrerer organisationens domicil og stjæler en række hemmelige dokumenter, går det op for ham, at alle spøgelser er jaget vildt.

Jeg var næsegrus begejstret over Claire Norths roman The First Fifteen Lives of Harry August, som fik disse ord med på vejen: “The First Fifteen Lives of Harry August ramte fra første side min litterære blodåre. Bogen er fabulerende, legende og uhyre begavet.”

Touch rammer samme elegante sprogbrug og idérigdom. Kepler, der ved den blotte berøring, kan overføre sig selv til andre mennesker og samtidig skubbe deres bevidsthed i baggrunden, er en fascinerede karakter, og hans evne til at overleve i flere århundreder giver bl.a. anledning til historier om livet som datter af en russisk hertug, en feteret model, en ægyptisk handelsmand og en succesfuld “ejendomsmægler”. Og Claire leverer alle disse historiske bidder overbevisende.

At Kepler også rejser hele Europa rundt, mens han jagtes af agenter fra Aquarius, giver romanen en snert af det, der gjorde The First Fifteen Lives of Harry August så fascinerende. Hvert kapitel er enten et kig tilbage i tiden, der polstrer os til at forstå Keplers motivation og følelser eller et hæsblæsende ridt gennem europæiske storbyer, hvor han ofte skifter krop for at slippe fra sine forfølgere.

Når jeg alligevel ikke er ligeså begejstret som det var tilfældet med The First Fifteen Lives of Harry August, så skyldes det, at Kepler aldrig helt kravlede ind under huden på mig, so to speak. Hans evne til at springe ind i andres kroppe gør ham en tand anonym, og jeg havde svært ved at finde hoved og hale i, hvem han egentlig var, når man skrællede den lånte krop af ham.

Vi får glimtvis en forklaring på, hvordan han er blevet sådan - altså rejsende i menneskekroppe - men et par kapitler fra tiden, hvor Kepler stadig var et almindeligt menneske, havde nok rodfæstet karakteren lidt mere.

Slutningen er et andet element, der bare ikke levede op til mine forventninger. North bruger mere end 350 sider på at etablere en spændende verden af agenter, spøgelser og konspirationer for til sidst at afvikle det hele hen over et par kapitler. Ikke engang romanens bad guy virker særligt intimiderende til sidst.

Touch er dog stadig en fuldfed roman med et væld af gode ideer og et sprudlende sprog, og jeg er ikke tvivl om, at den var læsetiden værd. Den sendte mig bare ikke på røven som The First Fifteen Lives of Harry August gjorde det.