Forventes på lager: 06-02-2017
”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.
I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.
Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.
| Forlag | Gyldendal |
| Forfatter | Per Stig Møller |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | Edition 1 |
| Udgivelsesdato | 06-02-2017 |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 526 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788702219920 |