Forventes på lager: 01-09-2010
Denne bog handler om udbud af kontrakter vedrørende offentlige anskaffelser i Danmark, hvis regler om emnet på afgørende måde er bestemt af EU-retten.
Der er tale om et dynamisk område i hastig udvikling. På EU-niveau blev der vedtaget et almindeligt direktiv om udbud i 2004 (2004/18/EF ), der tilpassede udbudsreglerne til udviklingen på EU s indre marked, og en ændring af kontroldirektiverne i 2007 (2007/66/EF ), der i Danmark er implementeret ved vedtagelse af kontrolloven, der trådte i kraft den 1.7.2010. Lissabon-Traktaten trådte i kraft den 1.12.2009, hvilket i nogen grad placerede det indre marked og dermed udbudsreglerne i en ny retlig kontekst.
Udbud af offentlige kontrakter, der nu foreligger i 4. reviderede udgave, giver en generel fremstilling af, hvad der i lyset af EU-reglerne er gældende dansk udbudsret efter gennemførelsen af Lissabon-Traktaten og kontrolloven.
De hovedspørgsmål, der undersøges, er hvilke frihedsgrader ordregivende myndigheder har til at bestemme, om de vil indgå kontrakter, og til i givet fald at indgå kontrakter med hvem de vil, hvordan de vil og med det indhold de vil, samt hvilken retsbeskyttelse aktuelle og potentielle tilbudsgivere har i denne forbindelse.
| Forlag | DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag |
| Forfatter | Ruth Nielsen |
| Type | Ebog |
| Format | pdf, drm |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 4 |
| Udgivelsesdato | 01-09-2010 |
| Sideantal | 420 Sider |
| Filtype | |
| Filstørrelse | 2355 KB |
| Kopibeskyttelse | AdobeDRM |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788757493535 |