Ulydig: kroppen i punk

(Bog, Paperback, Dansk)
Forfatter: Marie Arleth Skov

Nedsat pris! Ulydig: kroppen i punk


Forlag: Marrow Press

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Marrow Press er stolte af at kunne præsentere "ULYDIG. Kroppen i punk", skabt i samarbejde med ARoS og redigeret af kunsthistoriker og kurator Marie Arleth Skov.Bogen udgives i forbindelse med ARoS’ forskningsbaserede udstilling af samme navn, men er langt mere end et udstillingskatalog. Den er et selvstændigt værk, et fysisk og billedrigt arkiv over punkens kropslige oprør, og resultatet af et flerårigt forskningsprojekt. “Punkens opgør med det bestående blev helt bogstaveligt legemliggjort i en vild og voldsom kropsretorik,” skriver Skov i bogens centrale essay. 


"ULYDIG. Kroppen i punk" undersøger kroppen som punkens mest radikale materiale: som billede, scene, lærred, våben, begær og modstand. Her bliver kroppen et sted, hvor skønhedsidealer, kønsnormer, social kontrol og kulturelle hierarkier kan brydes op, ikke som ren provokation, men som en insisteren på andre måder at være i verden på. Bogen samler bidrag fra førende internationale forskere, kunstnere og tænkere og bevæger sig fra punkens grafiske sprog og tatoveringer til feminismer, maskuliniteter, queer erfaringer, DDR-punk og forbindelserne mellem punk, surrealisme, seksualitet og vold. Dermed udvider publikationen fortællingen om punk fra musikalsk ungdomskultur til billedkunstnerisk, social og kropslig revolution. Billedsiden fører læseren gennem punkens visuelle kultur fra 1970’erne og frem, fra scenen og gaden til fanzinets tryksværte, fotografiets nærvær og objekter, der gør kroppen til punkens centrale materiale. Her mødes ikoniske figurer med oversete positioner, og dansk punk sættes i relation til scener i blandt andet Storbritannien, USA, Tyskland og Frankrig. 


Som fysisk bog læner "ULYDIG. Kroppen i punk" sig op ad punkens gør-det-selv-etik uden at imitere den. Publikationen insisterer på friktion, rytme og taktil tyngde, og på bogen som et selvstændigt rum for forskning, billeder og modstand. 50 år efter punkens gennembrud er spørgsmålene om krop, køn, seksualitet, krise og fremtid igen akutte. Som Rebecca Matthews skriver i bogens forord: “Kampen fortsætter. Det samme gør glæden ved at gøre modstand heldigvis også.” 


Bogen findes også på engelsk: "UNRULY. The bodies in punk" ISBN:  978-87-973811-7-5

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Marrow Press
Forfatter Marie Arleth Skov
Type Bog
Format Paperback
Sprog Dansk
Udgave 1. (20-05-2026)
Oplag 1. (20-05-2026)
Første udgivelsesår 2026
Omslagsgrafiker Spine Studio
Forord af' Rebecca Matthews
Fagredaktør Signe Ullerup
Originalsprog Dansk
Sideantal 272
Indbinding Paperback
Mål og vægt B: 195mm, H: 275mm, D: 24mm, Vægt: 750g
ISBN-13 / EAN-13 9788797381182