Vejen til Emil Aarestrup: - lægen og digteren som skabte et nyt lyrisk univers

Vejen til Emil Aarestrup/ nu også som e-og lydbog

Læs Arne Mariagers boganmeldelse her:
www.litteratursiden.dk/anmeldelser/vejen-til-emil-aarestrup

Af litteraturanmelder Arne Mariager, Fynske Jyske Medier, november 2016.
Vejen til Emil Aarestrup To-stemmigt epos om den sanselige digterlæge. Emil Aarestrup udgav kun én digtsamling i levende live. Den blev en fiasko, og tidens største anmelder fandt den ”liderlig”, men siden er den digtende læge blevet læst og anerkendt som én af de store i dansk lyrik. København 1838. tidens største anmelder, den mægtige J.L. Heiberg kaster sig over den lille digtsamling, skrevet af den praktiserende læge på Lolland-Falster, en vis Emil Aarestrup. ”Digte”, hedder den lille bog, og Heiberg svinger pisken. Han finder digtene elendige – ”En vis liderlighed er den eneste gehalt i disse poesier”, skriver mesteren. København 2002. På Aveny Teatret er der premiere på forestillingen ”Boblerne i bækken”, skrevet af tegneseriemesteren og forfatteren Nikoline Werdelin. Stykket foregår på en kræftafdeling. Temaet er det unævnelige… Døden. Stykket er bygget op over et lille digt med to strofer med titlen ”Angst”. Det er skrevet for mere end hundrede år siden af Emil Aarestrup. Stykket bliver en kæmpesucces. Det vises senere på Århus Teater og kommer på turné landet rundt med Folketeatret, og Nikoline Werdelin tildeles Reumertprisen for årets bedste dramatik. Fra fiasko til succes Men det tog 100 år! Sådan blev det for Emil Aarestrup. Da han udgav ”Digte” i 1837-38, blev der i de første måneder kun solgt 40 eksemplarer. Det ville have været dræbende for de fleste kunstnere, men den lille rundmavede Aarestrup tog det med godt humør. Han var en populær læge. Han holdt sig til sit fag og interesserede sig for det. Så en sur litteraturkritiker fjernede ikke hans livsglæde. Aarestrup tog det humoristisk. Han skrev til en ven: ”At udgive digtsamlingen er et stort ansvar over for Gud og mennesker, men især for Reitzel…”(det var forlaget). Aarestrup døde i 1856. Han blev kun 55 år, og i levende live kun denne digtsamling. Senere er der kommet flere efterladte digte til. Men hans produktion var begrænset. Alligevel står han i dag som en af de største skikkelser inden for dansk lyrik; og inden for den romantik og guldalder, han var inspireret af, repræsenterede han en fornyelse og en sanselighed, der taler mere til nutiden end både hans ven, Christian Winther, og forbilledet, Adam Oehlenschläger. To-stemmigt epos Netop nu er der kommet et to-stemmigt epos. Digterens tiptipoldebarn, Peer Louis Aarestrup, står bag dette dobbelt-projekt. Det omfatter dels en roman: ”Vejen til Emil Aarestrup”, skrevet af Peer Louis Aarestrup, dels en udgivelse af Aarestrup-digte på dansk og engelsk, skabt i samarbejde med dansk-amerikaneren Jack Brondum, der tidligere har oversat Tove Ditlevsen til engelsk. ”Poems In Translation” hedder Aarestrup-digte på engelsk. En stilistisk præstation ”Vejen til Emil Aarestrup” er Peer Louis Aarestrups måde at fortælle tiptipoldefaderens historie på. Den er dristig, Peer Aarestrup har tre romaner bag sig, udgivet i perioden 2010-2012, om tiden i Danmark op til, under og efter besættelsen. I den nye roman når han meget længere som forfatter. Først og fremmest har han fundet en fin, let og medrivende fortællerstil. Sproget og fortællerstilen har noget dansende let over sig. Der er noget eventyr i fortællingen, samtidigt med at den holder kort snor til virkeligheden. Roman bygges op den måde, at Aarestrups søn, Carl som helt ung, nærmest som en stor knægt, kommer til et dansk firma med kontor i Brasilien for at lære handel – og få en masse dannelse. Der møder han en højt betroet mand i firmaet, Edward Ludwig, og den unge Aarestrup beder Ludwig skrive en bog om faderen, Doktoren, som han kaldes. Sådan begynder det. Ludwig påtager sig opgaven, og mens vi lærer Carl og Ludwig at kende, vokser den særprægede Emil Aarestrup frem af papiret. På en troværdig, medrivende måde, fordi forfatteren gennem hele værket i høj grad lader den store digter tale gennem digtene. Der er Aarestrup-citater strøget med mild hånd gennem bogens fortælling – som Nikoline Werdelin gjorde, da hun skabte ”Boblerne”. Og det fantastiske ved Aarestrups digtning er, at værkerne holder til at få deres egne liv på denne krævende måde. For der er ikke noget sikkerhedsnet under et digt, som trækkes ud af en sammenhæng og anbringes på hvidt pap