Beskrivelse
Drømmer
du om at skabe forandring i din by eller boligområde? At skabe mere
fællesskab og trivsel? Så er den nye fagbog ”Vi har brug for hinanden
for at lykkes” noget
for dig. Bogen bygger på tyve års erfaring i lokal samfundsudvikling.
Forfatterne er en tværfaglig gruppe af kunstnere, urbanister, designere
og håndværkere. De kørte en gammel cirkusvogn ind i et udsat boligområde
i Hedehusene i Høje-Taastrup og brugte den
som udgangspunkt for at facilitere og koordinere projekter i
nærmiljøet. Og det har skabt succes. I de boligområder, de har arbejdet
i, er det lykkedes at øge tryghed, mental sundhed og almen
livsduelighed, som har afspejlet sig i uddannelses- og
trivselsstatistikker.
Som de siger: ”Der er brug for uofficielle gråzoner, som
hverken er myndighed, kommune eller samfundsautoritet, og som fungerer
som et bindeled i lokalsamfundet.
Vi arbejder i gadeplan, og vi ved, hvad der rører sig.
Vi
prøver efter bedste evne at lytte til hvilke behov, der er i spil, og
vi inspirerer til en inkluderende praksis, empowerment og engagement.”