Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 26-10-2024
Thore Bjørnvigs bog Vindens kartotek inviterer læseren med på en rejse ud til universets og virkelighedens yderste grænser og tilbage igen uden at svigte det konkrete og sansede.
Vindens kartotek er Thore Bjørnvigs fjerde digtsamling siden overgrundsdebuten Livet i nullerne fra 2009. Med Vindens kartotek går forfatterskabet ind i en ny fase. Hvor Pater familias fra 2022 tog personligt livtag med parforholdet, faderrollen og forholdet mellem fædre og deres sønner, er Vindens kartotek båret af en jegløs fortæller, der beskriver ting eller fænomener i verden.
Samlingen består af ti suiter, der hver er inddelt i fem dele. Hver suite omhandler et emne, såsom fugle, stjerner eller hænder, der tages under poetisk behandling. Måske stammer teksterne fra et kartotek, som vinden har blæst igennem og hvirvlet alle kortene op – og så er nogle af dem landet i bogen. Eller også stammer de fra vindens eget kartotek, hvor den har noteret og katalogiseret sine oplevelser fra sine rejser gennem verden. Fra Jupiters måner til udsigten henover en vindueskarm en tåget, regnfuld formiddag udspiller sproget sig i et spænd mellem det abstrakte og det konkrete. I næsten cinematisk klippende passager afløser billederne hinanden og giver et vue over indre og ydre landskaber.
| Forlag | Det Poetiske Bureaus Forlag |
| Forfatter | Thore Bjørnvig |
| Type | Bog |
| Format | Paperback |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (26-10-2024) |
| Oplag | 1. (26-10-2024) |
| Første udgivelsesår | 2024 |
| Omslagsgrafiker | Mikkel Pape |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 88 |
| Indbinding | Paperback |
| Mål og vægt | B: 148mm, H: 210mm, D: 8mm |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788794334785 |