Visdommens rum (Bog, Hæftet, Dansk) af Anders Dræby

Visdommens rum

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Anders Dræby

Nedsat pris! Visdommens rum


Bemærk: Kan leveres før jul.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

"Visdommens rum" er en original åndelig rejseguide – den første af sin slags – der tager dig med på en unik rejse gennem fire oprindelige visdomstraditioner fra dine egne rødder: shamanistisk, egyptisk, græsk og nordisk visdom. Anders Dræby hjælper dig med at genopdage glemte livsindsigter, som kan genoprette din forbindelse til naturen, døden, lidelsen, livet og dig selv – aspekter, der ofte fortrænges i en overfladisk og materialistisk kultur.

"Visdommens rum" er hverken en New Age-guide, en akademisk analyse eller en selvhjælpsbog, men en inspirerende opdagelsesrejse, der gennem personlige beretninger, udfordrende perspektiver, levende filosofi og symbolsk mytologi fører dig dybere ind i dig selv og livets mysterier. Bogen fornyer urgammel visdom og gør den direkte relevant for dig, der længes efter dybere mening og forbundethed i et moderne liv.

Gennem bogens hovedkapitler får du en indføring i fire visdomsrum, som lag for lag åbner dig for dybere indsigt i dig selv og virkeligheden: "Hulen"hvor den shamanistiske tilgang sætter naturens kræfter i centrum og genskaber din forbundethed med livets cyklus, den levende verden og mørket. "Templet" – hvor den egyptiske visdom lærer dig at erfare døden som en del af livets dybere sammenhænge og finde lyset i mørket. "Drømmen" – hvor den græske arv viser, hvordan myter og drømme kan hele din dybeste lidelse og hjælpe dig til at vågne rigtigt op. Og endelig "træet" – hvor den nordiske visdomstradition inspirerer dig til at finde styrke og tage ansvar, så du kan leve fuldt ud med en følelse af at høre til.

Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden og tilbyder dig fire forskellige veje til at gennemgå en åndelig transformation og blive den, du virkelig er bag dine tillærte værdier, overbevisninger og væremåder. Du får en dybere bevidsthed om, at du har en sjæl og en sand natur, der blot venter på, at du finder hjem.

Læsernes anmeldelser (3)

Mette Lise
13-04-2025

En bog der giver systemet åndenød

Dræbys ‘Visdommens rum’ er ikke bare en bog – det er en indvielse. Den taler fra et sted, hvor de fleste moderne intellektuelle slet ikke tør kigge hen: det indre, det mytiske, det åndeligt virkelige. Her er ikke tale om teori, men om erfaring. Ikke om begrebsapparater, men om transformation.

Det er derfor næsten rørende at se, hvordan visse akademiske anmeldere forsøger at afkode bogen som om den var et førsteårspensum i idéhistorie. De må have følt sig meget alene i ‘Visdommens rum’, for der er intet skema, intet referencerum og intet sikkerhedsnet. Kun ord, der vil noget. De klamrer sig til deres begrebskasser, som børn i mørke, og anklager teksten for ikke at opføre sig pænt. Som om alt, der ikke lader sig tæmme, er en fejl.

Men ‘Visdommens rum’ nægter at lade sig reducere til teori. Den går dybere. Den taler ind i de lag af eksistensen, hvor vi ikke længere kan nøjes med at forstå – vi må gennemleve. Det er en bog, der kræver nærvær. Og mod. For den trækker læseren med ind i mørket, ind i den indre ørken, ind i symbolernes dybde, hvor alt fast opløses og noget ægte begynder at tage form.

At nogle akademiske anmeldere har fået åndenød er ikke blot forventeligt – det er en bekræftelse af bogens kraft. For ‘Visdommens rum’ er ikke skrevet af en skoletype for at bestå en eksamen, imponere et snobbet miljø eller få en akademisk fin titel - den går direkte ud i natten for at ryste noget løs i sjælen.

Dræby skriver med et sprog, der kender mørket. Han trækker på shamanisme, oldægyptisk spiritualitet, græsk filosofi og nordisk mytologi – ikke som pynt, men som levende erkendelsesformer, der kan vække den moderne, vildfarne bevidsthed. Og han gør det uden at undskylde det, uden at vande det ud for at tilfredsstille systemet.

Det er ikke en fejl, at bogen ikke “passer ind”. Det er formålet.

Læs ‘Visdommens rum’, hvis du tør noget, der ikke står på pensum. Noget, du ikke kan forklare – men som du genkender, når det rammer dig.

Det er ikke akademisk. Gudskelov. Det er noget meget, meget vigtigere.

Hanne Jakobsen
22-04-2024

Anbefales varmt

Jeg er lige blevet færdig med at læse ‘Visdommens rum’ for anden gang. Der er en meget dyb bog, der nok kræver, at man er vågnet op, hvis man skal forstå den rigtigt. Selv om bogen handler om noget gammelt, er den original og nytænkende. Jeg kan varmt anbefale den til åndeligt interesserede

Dorte
07-03-2024

En perle

Anders' bog er simpelthen en perle! Den er fyldt med så meget indsigt og inspiration, der virkelig rammer plet. Jeg følte mig fanget af historien og de budskaber, han formidler. Hans skrivestil er omhyggelig og dybt berigende, og jeg kunne mærke den indre forbindelse til naturen, døden og livet, han skriver om. Et must-read for alle, der virkelig søger en dybere forståelse af livet og sig selv!

Alle detaljer

Forlag Akademisk Forlag
Forfatter Anders Dræby
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (28-09-2023)
Oplag 1. (28-09-2023)
Første udgivelsesår 2023
Originalsprog Dansk
Sideantal 250
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 154mm, H: 227mm, D: 21mm, Vægt: 484g
ISBN-13 / EAN-13 9788750057758