Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 24-06-2022
I vinteren 1362 bliver den sydlige del af Jylland ramt af en flodbølge, som fjerner byen Rungholt fra jordens overflade. 7200 mennesker opsluges af havet. Eneste overlevende er to jomfruer, som ifølge overleveringerne tilbragte natten i kirken i bøn.
Pigernes overlevelse bliver af den døende pave Innocens d. 6. tolket som dét mirakel, som alle har ventet på siden det første korstog, hvor de kristne vandt Den Hellige By, Jerusalem, tilbage. Paven udpeger derfor den danske kong Valdemar Atterdag til at stå i spidsen for en hemmelig mission, som bringer både kongen og de to jomfruer på en flerårig rejse gennem Europa efter en række af kirkens relikvier.
Undervejs deltager de i bryllupper, kroninger og begravelser - og de jages af andre kristne ordener, muslimske Ottomaner og Mamelukker og flere af de 12 jødiske stammer. Alle har en interesse i pavens – og i kong Valdemar og de to jomfruers hellige og hæsblæsende mission gennem Europa.
Kvinder er stort set fraværende i historiebøgerne, men disse historiske begivenheder opleves af de to jomfruer - den assyriske Maria og den egenrådige jyske kvinde Margrete.
Romanens titel henviser til Johannes Døberens Åbenbaring, hvor det syvende segl er navnet på den ubønhørlige dommedag, som venter menneskeheden, efter de først har været ramt af en lang række plager som pest, sult og krig. Ganske som i middelalderen og årene omkring 1362.
Glimrende historiefortælling
"Vogteren af det 7. segl" tager sit udgangspunkt i en virkelig naturkatastrofe – flodbølgen, der i 1362 udslettede byen Rungholt – og forvandler det til en episk fortælling om tro, håb og magtspil i middelalderens Europa.
Med et stærkt historisk fundament sender romanen os ud på en farefuld færd med kong Valdemar Atterdag og to unge kvinder, Maria og Margrete, der overlever katastrofen og udpeges til at bære kirkens håb. Deres rejse fører os til både hoffester og krigsmarkeder, gennem alliancer og forræderi, og undervejs bliver vi mindet om, hvor sjældent kvinders oplevelser får plads i historieskrivningen – noget denne roman råder smukt bod på.
Bogen er velskrevet, atmosfærisk og spækket med detaljer, men den taber aldrig tempoet. En imponerende historisk roman, der både underholder og sætter tanker i gang
En helt fantastisk roman
Denne roman er en af de bedste, jeg har læst - og jeg har læst mange historiske. Historien er inspireret af autentiske begivenheder og et tankevækkende minde om, at religion også er magt og ikke altid handler så uselvisk, som den påstår.
Beskrivelserne af steder og personer er bedst at sammenligne med den fantastiske "Helbrederen" af Noah Gordon. Og det er ellers en af de bedste jeg har læst.
Jeg glæder mig til 2'eren.
Begavet spænding fra start til slut
Selve plottet er vildt spændende, og det holdet fra start til slut, mens handlingen krydres til Michelinniveau af forfatterens kulturelle, historiske og geografiske viden og research.
En virkelig spændende historisk roman, der holdt min opmærksomhed fanget fra start til slut. Forfatteren formår at bringe den historiske periode til live, og jeg følte mig godt underholdt på hele rejsen gennem 1300-tallets europa. Håber forfatteren kommer med mere af samme skuffe!
Vogteren af det 7. segl
Jeg fik læst denne roman i min ferie. En spændende roman, der har masser af referencer til virkelige personer og begivenheder. Jeg synes bogen er velskrevet, historien om de to kvinder Maria og Margrethes farefulde rejse gennem Europa er både detaljeret og spændende. En historie jeg hurtigt blev fanget af.
Kan varmt anbefales.
Vogteren af det 7. segl, fra Hakon Holm Publishing
| Forlag | Hakon Holm Publishing |
| Forfatter | Claus Stensgaard Jensen |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (24-06-2022) |
| Oplag | 1. (24-06-2022) |
| Originalsprog | Dansk |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 160mm, H: 233mm, D: 38mm, Vægt: 818g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788787698207 |