Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.
Forventes på lager: 24-10-2018
Ny stor samling af Wulffmorgenthalers bedste striber indeholder også skæve samtaler mellem de to forfattere.
Wulffmorgenthaler har i mere end 15 år været en fast del af Politikens bagside, og Mikael Wulff og Anders Morgenthaler har efterhånden skabt mere end 7000 tegneseriestriber til aviser i hele verden. Nu har de endevendt arkivet og samlet det ultimative udvalg af de mest fortryllende striber. De findes i den bog, man ser her. Eller det er et billede af den. I virkelighedens fysiske eksemplar af bogen vil man kunne bladre sig igennem de 750 bedste Wulffmorgenthaler-striber nogensinde.
Den flotte gavebog er desuden krydret med samtaler med Wulff og Morgenthaler, hvor de fortæller om, hvordan de kom i gang med Wulffmorgenthaler-striben, hvordan de arbejder – laver vittigheder om til en daglig tegneseriestribe – om deres yndlingsstribe, om de bedste og værste udfordringer, om at slå igennem internationalt – og om hvorfor svenskerne bare er de sværeste at få til at grine.
Wulffmorgenthaler er en fælles betegnelse for alt det, som Mikael Wulff og Anders Morgenthaler laver sammen - først og fremmest den populære tegneseriestribe. Men de er også aktive på egen hånd - Wulff bl.a. som stand-up komiker og Morgenthaler som instruktør af spillefilm.
| Forlag | Politikens Forlag |
| Forfatter | WulffMorgenthaler |
| Type | Bog |
| Format | Hardback |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (24-10-2018) |
| Oplag | 1. (24-10-2018) |
| Første udgivelsesår | 2018 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 216 |
| Indbinding | Hardback |
| Mål og vægt | B: 239mm, H: 308mm, D: 26mm, Vægt: 1345g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788740051315 |