Artificial Wisdom

Året er 2050. Klimakrisen er intensiveret. Orkaner, tsunamier og høje temperaturer hærger stort set alle kontinenter. Det er ti år siden en pludseligt opstået hedebølge slog 400 millioner mennesker ihjel i området omkring den persiske golf – heriblandt graverjournalisten Marcus Tullys højgravide hustru, Zainab.

Tully er aldrig kommet sig over tabet, men da han kommer på sporet af en historie om den tidligere amerikanske præsident Lawrence G. Lockwoods mulige indblanding i de tragiske hændelser, sætter han alt ind på at afsløre sandheden – ikke mindst fordi Lockwood er en af topkandidaterne til posten som folkevalgt diktator (i romersk forstand). Hans eneste modstander er den kunstige intelligens Solomon, der som guvernør - og med stor succes - styrer en række flydende østater, hvor fortrinsvis de rige er flygtet til.

Artificial Wisdom ramler, til trods for at være udgivet første gang i 2023, lige ind i en række af 2025 største emner; klimakrisen, kunstig intelligens, manipulationen af sociale medier, fascistiske verdensledere, fake news og den stigende polarisering. Thomas R. Weaver har lavet sit hjemmearbejde og rørt det hele sammen til en velsmurt teknothriller, der minder om noget Blake Crouch eller Michael Crichton kunne have skrevet.

Som fortællingen tager fat rejser Tully fra Londons beskidte og steghede gader til den flydende østat New Carthage, hvor Solomons skaber, den brillante forsker og entreprenør Martha Chandra dør under mystiske omstændigheder. Men hænger hendes død sammen med de skæbnesvangre begivenheder ti år tidligere? Og kan Tully overhovedet stole på den kunstige intelligens (artilect) Solomons hensigter for menneskeheden?

Weaver løfter aldrig pegefingeren og bliver moraliserende, men holder sig hele tiden til kernefortællingen, en elegant “hvem har gjort det” sidevender med tilpas meget højteknologisk isenkram og jargon til at gøre Artificial Wisdom både fascinerende og skræmmende. Der er parfume, der tilpasser sig til den enkeltes DNA, neuro reality, hvor man kan mødes som avatarer, øresnegle, der lader en modtage og sende informationer osv.

Kun bogens sidste par kapitler lader til at tabe momentum og blive en smule uklare. Jeg elsker generelt de mere “europæiske” afslutninger, der ofte er ambivalente og åbne, så jeg behøver ikke at få alt mejslet ud i sten, men i Artificial Wisdoms tilfælde virker det som om Weaver enten ikke orkede at føre fortællingen ordentlig til dørs – eller endnu værre: Han øjnede hen mod slutningen muligheden for en opfølger og bandt en hurtig sløjfe, så Tully, Livia, Haymaker og October kan få endnu en omgang i manegen.

Artificial Wisdom er alligevel værd at læse. Det er en velkonstrueret teknothriller med masser af uforventelige afstikkere og blindgyder, der gør at man hele tiden liiige skal have næste kapitel med. Dog forventer jeg, at Thomas R. Weaver afslutter fortællingen ordentligt, hvis der kommer i opfølger til debutbogen.