Erindringsglimt fra den russiske besættelse
5. april 2022 er det 76 år siden, at russerne forlod Bornholm efter 11 måneder på øen.
Det var en periode, som der efterfølgende sjældent er blevet talt meget om. En periode plaget af både frygt og bekymringer for, hvad der skulle ske med Bornholm og den bornholmske befolkning.
En periode med tyverier og voldtægter, men også en periode med musik og dans på torvet. Med romantik og med byttehandler med alt fra cykler til ure.
I 70 Erindringsglimt fra russertiden på Bornholm har Birgitte Borgen Müller Marcussen samlet erindringer fra bornholmske øjenvidner under den russiske besættelse, der beskriver tiden på både godt og ondt. Ofte er det erindringer, som den enkelte fortæller ikke tidligere har delt, ej heller med de nærmeste.
