Bliv klogere på kvindekroppens hormonfaser
Kvinde kend dine hormoner er netop udkommet, og i denne bog kan du blive klogere på alle de hormoner, der er gennem kvindelivets faser.
Gennem både barndom, teenageårene, den fertile alder, overgangsalderen og tiden herefter kan der opstå ubalancer i de kvindelige hormoner, og i Kvinde kend dine hormoner kan læseren finde inspiration til, hvordan disse ubalancer kan udbedres.
I bogen kan du blandt andet dykke ned i emner som stofskifte, hormonvenlig kost, fordele og ulemper ved hormonelle og ikke-hormonelle præventionsformer, årsager til både for tidlig pubertet og for tidlig menopause samt en masse anden viden om kvindekroppens hormonfaser.
