Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 07-03-2024
Den prisvindende journalist Lea Wind-Friis fortæller, om dengang bønderne gjorde oprør og planlagde et statskup med nazisterne. For hendes oldefar var involveret.
I et ringbind med sin oldefars efterladte erindringer finder Lea Wind-Friis en nøgle til den familiehistorie, hun altid har undret sig over, men aldrig har kunnet få svar på: Hvad var det med oldefaren og nazisterne?
Oldefaren, Jens Thomsen, var foreningsmand og folketingsmand, men først og fremmest landmand. Han var blandt dem, der gik forrest i 1930’ernes kamp for landbrugets vilkår under depressionen, og mens det nazistiske rige voksede sig stærkt i Tyskland, voksede splittelsen mellem land og by herhjemme. Bøndernes politiske kamp for landbrugets bedste bragte dem under besættelsen tæt på nazisternes planer om et statskup i Danmark. Og efter befrielsen blev Jens Thomsen anklaget i den største sag om landsforræderi.
Foruden oldefarens erindringer og familiens fotoalbum er bogen baseret på omfattende research i datidens kilder.
Bondehjerte er en fængende beretning om et Jylland sat i brand af vrede landmænd, om en patriarks fald og om de historiske uoverensstemmelser mellem land og by – uoverensstemmelser, der stadig spiller en rolle i dag.
| Forlag | Politikens Forlag |
| Forfatter | Lea Wind-Friis |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (07-03-2024) |
| Oplag | 1. (07-03-2024) |
| Første udgivelsesår | 2024 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 288 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 152mm, H: 228mm, D: 24mm, Vægt: 525g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788740072792 |