Cecily Larsons hemmelighed (Ebog, epub, Dansk) af Ellen Baker

Cecily Larsons hemmelighed

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Ellen Baker

PRIS
158,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

ET ÅRHUNDREDES HISTORIE FORTALT GENNEM FIRE GENERATIONER MED ÉN ULYKKELIG KÆRLIGHED I MIDTEN AF DET HELE
I 1927 indgår et omrejsende cirkus en handel med et børnehjem og tager den lille pige Cecily med sig. Her skal hun være ’lillesøster’ til den glamourøse hesteakrobat Isabelle DuMonde. Isabelle og resten af cirkusset bliver den familie, Cecily har længtes efter hele sit liv.
Men årene går, og idyllen begynder at slå revner. I 2015 bor den nu 94-årige Cecily i Minnesota sammen med sin datter, barnebarn og oldebarn. Familien beslutter at overraske hende med en DNA-test, og det bringer ikke kun en tragisk kærlighedshistorie frem, som Cecily har båret på hele sit liv, men også spørgsmålet om, hvem den familie, hun har haft i 70 år, egentlig er.
Cecily Larsons hemmelighed er et medrivende familiedrama, der har en bemærkelsesværdig kvinde og hendes overlevelsesinstinkt som omdrejningspunkt. Om håb, kærlighed og de familier, vi selv skaber.
”En gribende historie om hemmeligheder, identitet og familiebånd.”
BOOKLIST
ELLEN BAKER voksede op i Wisconsin og Illinois. Hun har en mastergrad i amerikanske studier fra University of Minnesota, har arbejdet som kurator for et museum om Anden Verdenskrig og er i øjeblikket boghandler og eventkoordinator i en selvstændig boghandel. Cecily Larsons hemmelighed er hendes første bog på dansk.
”En medrivende fortælling om kærlighed og tab.”
PEOPLE
”Bakers skildring af cirkuslivet, tuberkulosesanatorier og tilværelsen i hjem for uregerlige piger i 1920’erne og 1930’erne er velundersøgt og kraftfuldt skrevet.”
KIRKUS REVIEWS
”En familiehemmelighed, en DNA-test, en rejse lige så rig og kulørt som det tidlige cirkus. I Cecily Larsons hemmelighed skriver Ellen Baker om personlig beslutsomhed, tabt kærlighed, familiebånd og det medfødte menneskelige behov for at opdage sandheden om sig selv.”
LISA WINGATE, FORFATTER
”Jeg nød denne hjerteskærende, følelsesmæssige rutsjebanetur af en historie, der fik mig at grine, græde og reflektere over familiens sande betydning.”
KRISTIN HARMEL, FORFATTER

Læsernes anmeldelser (1)

Mor_datter_bogdragerne
21-04-2025

Følelsesladet historisk fiktion

En følelsesladet historisk fiktion, som jeg nød at læse. Det er en rørende men også barsk historie, som bunder i en tid hvor tingene var meget anderledes end vi er vant til, fedt at det ikke bliver gemt, men nogle tør tage fat og lufte skeletterne.

Den berører både racisme, forbudt kærlighed, samfundsnormer, børnehjem, graviditet udenfor ægteskab og klasseskel.

Det er en ulykkelig til tider, men også en sjov og sød historie, hvor flere skæbner flettes sammen og det hele bunder i gamle hemmeligheder.

Det er en historie i flere tidslinjer fuld af sorg, svigt, hjertesorg, vilje, kærlighed, styrke og hemmeligheder, det er en meget underholdende og velskrevet roman. Er virkelig begejstret for den her læseoplevelse.

5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Alle detaljer

Forlag HarperCollins Nordic
Forfatter Ellen Baker
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgivelsesdato 18-02-2025
Udgiver HarperCollins Nordic
Sideantal 400 Sider
Filtype epub
Filformat Reflowable
Filstørrelse 1614 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788743518778