Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 19-05-2023
”Hvorfor er der så meget du ikke har fortalt?” spørger forfatterens søn i romanens første linje. Det er ikke teknisk muligt, svarer hun, jeg taler hele tiden. Og det hele står jo i bøgerne.
De unævnelige er et selvportræt af et forfatterliv med nedslag i personlige og kollektive begivenheder over 30 år, om tilfældets magt, om liv og død, kærlighed og angst. Med afsæt i forfatterens romaner fortælles hudløst ærligt om de mere eller mindre fortiede begivenheder, som har dannet baggrund for ti bøger: om ungdommens vilde nomadeliv, om forfatterskab, ægteskab, moderskab og skilsmisse. Og i det inderste rum om den sværeste og mest unævnelige og sårbare begivenhed: morens selvmord, da forfatteren var fire år gammel.
De unævnelige er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.
| Forlag | People'sPress |
| Forfatter | Trisse Gejl |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788775931415 |