De usynlige

<p><em>De usynlige </em>er en familiesaga, et stykke Norgeshistorie og ikke mindst en stærk og rørende coming-of-age-fortælling.</p><p>Ingrid vokser op på en ø i begyndelsen af det 20. århundrede. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere.<br /><br /><strong>Pressen skriver:</strong><br /><br />»<em>De usynlige</em> er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.«<br />- Klaus Rothstein, <em>Weekendavisen</em><br /><br />»Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i <em>De usynlige</em> kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.«<br />*****- Søren Kassebeer, <em>Berlingske </em><br /><br />»Romanen <em>De usynlige</em> er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. […] Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.«<br />*****- May Schack, <em>Politiken</em><br /><br />»Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. […] Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden<em> Vidunderbarn</em> fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.«<br />- Liselotte Wiemer, <em>Kristeligt Dagblad</em></p>