Forventes på lager: 14-03-2024
Damon Fields bliver født på badeværelsesgulvet i en trailerpark i det sydvestlige Virginia i slutningen af 1980'erne. Hans enlige teenagemor har rustet sig til at føde med en blanding af alkohol og stoffer. Mens hun ryger ind og ud af afvænningsklinikker, ryger Damon, der snart får kælenavnet Demon, ind og ud af systemet og diverse plejefamilier. Da han får en knæskade, truer misbrugsmønstret med at gentage sig, og han får brug for sin kampgejst, sin charme, sin humor og sin ukuelige overlevelsesevne for at kunne klare det liv, der venter ham.
"Demon Copperhead" er en medrivende dannelsesroman, der strækker sig fra 1980’erne til i dag. Det er en episk fortælling om kærlighed, tab og alt derimellem, og en gribende beretning om det fattige udkants-USA, hvor opioiderne flyder frit, og hver dag er en kamp for overlevelse.
”Måske den bedste roman i 2022. Lige dele morsom og hjerteskærende. Det er fortællingen om en ukuelig dreng, som ingen vil have, men som læserne vil elske.”
Washington Post
Anmeldelsen er skrevet i forbindelse med en konkurrence.
Rystende bog, man kan ikke slippe
Når vi her i landet undrer os over, at amerikanerne ikke sætter sig ind i politik, ikke kan gennemskue plattenslageri, spiser underlødig mad osv., så giver denne bog et indblik i de rystende forhold, den jævne befolkning lever under, hvor det er almindeligt at have 2-3 jobs samtidig for ikke at ende i hjemløshed, at misbruge alkohol, stoffer og medicin for at komme igennem dagen osv. De bruger alle kræfter på bare at overleve.
Det er vilkårene for Demon Copperhead, dog med den ekstra dimension, at han hurtigt bliver forældreløs og må udstå plejefamilier, der kun tager ham ind for at tjene lidt ekstra og ellers mest er ligeglade med ham.
Men Demon er en sej lille overlever! Og trods det trøstesløse er der megen humor, for fortællingen er lagt i munden (eller pennen) på Demon selv. Læs den og bliv klogere - og taknemmelig for at leve i et velfærdssamfund.
| Forlag | Gyldendal |
| Forfatter | Barbara Kingsolver |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 14-03-2024 |
| Udgiver | Gyldendal |
| Oversætter | Rasmus Hastrup |
| Sideantal | 604 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 724 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788702404135 |