Forventes på lager: 22-03-2024
Den danske underverden er historien om skyggesiden af det moderne Danmark – en krønike om den danske underverden gennem 80 år.
Bogen tager sit afsæt i de sidste år af besættelsen, da lovlydige familier oplevede at blive forbrydere for at få mad på bordet, og korruptionen blomstrede vildt, og trækker en bue til i dag, hvor nye, ærgerrige og voldsparate kræfter byder de gamle magthavere i underverdenen modstand.
De to Cavlingprisbelønnede journalister Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius har skrevet en slagkraftig fortælling om den organiserede kriminalitet i Danmark. Fra lyssky aktiviteter under besættelsen, over efterkrigstidens edderkoppeaffære til cigaret- og hashsmuglerne, pornofabrikanterne, prostitutionens kyniske bagmænd, rockerkrigenes blodige hærgen – og helt frem til i dag, hvor Loyal to Familia er blevet forbudt, men næppe svækket, og internationale kriminelle organisationer gør deres indtog i Danmark.
Gennem hele beretningen løber som en rød tråd den utrolige historie om en mand, der var født ind i samfundets øverste lag, men endte som storforbryder og afsonede den længste sammenhængende fængselsstraf i Danmark – lige indtil en anden, som havde dræbt fire politifolk, overtog den sørgelige rekord.
| Forlag | JP/Politikens Forlag |
| Forfattere | Anders-Peter Mathiasen, Jeppe Facius |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. e-bogsudgave |
| Udgivelsesdato | 22-03-2024 |
| Udgiver | Politikens Forlag Nonfiktion |
| Sideantal | 312 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 2955 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788740092394 |