Forventes på lager: 26-03-2020
Genforeningen i 1920 er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks politiske og kulturelle historie. Det gælder også den kirkelige genforening. Omkring 120 sogne, som siden 1864 havde hørt inde under den tyske kirke, skulle nu indlemmes i den danske folkekirke.
DEN KIRKELIGE GENFORENING I 1920 fortæller en integrationshistorie, hvor kirken og dens præster spillede en afgørende rolle for det nye samliv mellem Danmark og Tyskland i mellemkrigsårene.
Den skelsættende begivenhed skildres gennem grænselandspræsten Martin Schwarz, der var tyskuddannet teolog og sognepræst i det daværende Nordslesvig. Efter den nye grænsedragning i 1920 lå sognet imidlertid i Danmark. I mellemkrigsårene lykkedes det den karismatiske præst at bygge bro mellem modstridende nationale ønsker og traditioner.
I begyndelsen af 1930’erne begyndte nationalsocialismen at markere sig i grænselandet, og Martin Schwarz blev fanget i et dilemma: De tysksindede fandt ham ikke tysk nok, og de dansksindede mistænkeliggjorde ham pludselig. Han blev kort og godt tvunget til at tage stilling i et politisk spørgsmål, som han ikke mente hørte kirkelivet til.
Martin Schwarz Lausten, født 1938, er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie. Han har modtaget flere priser for sin faglitterære formidling. Gennem kendte og nyopdagede kirkehistoriske kilder fortæller han historien om sin morfar og kortlægger samtidig en særlig tematik i fortællingen om grænselandet: kirkens betydning for genforeningen af Danmark og Tyskland.
| Forlag | Kristeligt Dagblads Forlag |
| Forfatter | Martin Schwarz Lausten |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. udgave |
| Udgivelsesdato | 26-03-2020 |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 12440 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788774674641 |