Du har da ikke ADHD (Ebog, epub, Dansk) af Connie Friis-Holst

Du har da ikke ADHD

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Connie Friis-Holst

Forlag: Books on demand

PRIS
71,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

"Du har da ikke ADHD" er ofte den kommentar jeg får, når jeg en sjælden gang deler det, som har været meget privat for mig de seneste år. Nogle er overraskede, mens andre siger det i et belærende tonefald, fordi der stadig hersker stor uvidenhed omkring det at have ADHD.

Jeg vil gerne sætte dig ind i, hvad ADHD egentlig er, uden at det bliver tørt og teknisk. Jeg vil også gerne prøve at komme myterne omkring ADHD hos voksne til livs, og det forsøger jeg på bedste vis at gøre i denne bog.

"Du har da ikke ADHD" er min helt personlige fortælling om, hvordan det var for mig, altid at føle sig anderledes, da jeg var barn, som teenager og senere i mit voksenliv, indtil jeg som 47-årig fik stillet diagnosen. På dette tidspunkt faldt de sidste brikker i mit livs puslespil endelig på plads. Til trods for diverse daglige udfordringer, er der også mange fordele ved ADHD. Noget som de færreste er klar over! Det er derfor lige så vigtigt for mig at udbrede kendskabet til vores superpowers, som det er at forklare, hvordan og hvorfor vores hjerne fungerer lidt anderledes end din.

Ingen går gennem tilværelsen uden udfordringer af den ene eller anden slags, men det er min overbevisning, at vi hver især stadig har pligt til, at få det allerbedste ud af vores liv. Vi får nemlig ikke en chance for at gøre det om! At have viljen til at gøre sit bedste og være positivt indstillet, er et bevidst valg, man kan træffe, når man slår øjnene op til en ny dag.

Læsernes anmeldelser (1)

Ida K. L.
23-09-2021

Fantastisk bog!

Jeg har udelukkende rosende ord til forfatteren! Jeg fik først min ADHD diagnose som 18-årig, og har oplevet rigtig mange nederlag i min skolegang, såvel som mit sociale liv. Jeg grinte, og fik af og til tårer i øjnene over hvor mange lighedstegn der var beskrevet. Jeg lod min mor læse den efter mig, så hun måske også kunne forstå nogle af de problematikker jeg aldrig selv får sagt højt

Hvis jeg kunne give det 10 stjerner, gjorde jeg det. TAK FOR EN FÆNOMENAL BOG!

Alle detaljer

Forlag Books on demand
Forfatter Connie Friis-Holst
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgivelsesdato 10-03-2020
Udgiver Books on Demand
Sideantal 94 Sider
Filtype epub
Filversion 2.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 1381 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788743081777